søndag den 31. december 2017

År 2000 bliver 18 år og myndig.






NYTÅR: Når vi går ind i det nye år i aften ved midnat,  bliver år  totusind  myndig,  det går ind i sit 18 år i det nye årtusinde. Hvad skete  der da det gamle  år 1900  i 1918 blev myndig for nu 100 år siden?  
Jo,  Finland blev  uafhængig af Rusland, USA's præsident Woodrow Wilson fremlagde fredsplan for 1. verdenskrig, der var  stormen på Børsen i København af syndikalister.  Rusland gik  over til den gregorianske kalender. De Allierede starter deres modoffensiv mod Tyskland (1. verdenskrig) Tyskland får  sin første parlamentariske regering og  indleder forhandlinger med de Allierede. De danske sønderjyders rigsdagsmand H.P. Hanssen kræver i den tyske rigsdag, at Sønderjylland skal genforenes med Danmark. Kejser Wilhelm 2. abdicerer som tysk kejser og flygter til Holland.    1. verdenskrig afsluttes  og  Portugals præsident, Sidonio Paes, myrdes.



Hvad det 2018 vil bringe os, lokalt, regionalt og nationalt,  kan man jo kun gisne om, men mon ikke  et "Løkke" valg rykker inden for sandsynligheds grænsen på det nationale plan. Lokalt  får vi desværre et lukket Gigthospital at slås med men det giver  også nye muligheder. Bestyrelsen i Fjernvarmen, forsøger sig sikkert igen med en fusion. Og mon ikke der vil blive skabt mange arbejdspladser  både på de eksisterende  virksomheder og  de nye? Der vil åbne nye butikker, som vil erstatte nogle af dem der er forsvundet og de vil  udnytte de gode muligheder der er i  Gråsten området. Æblefestivalen  bliver endnu mere kendt og   Gunna Hat og TP- Thorben slutter fred under en parasol. Jo  det bliver et godt og positivt 2018 vi kan se  frem til.

fredag den 29. december 2017

Enøjet undersøgelse? Og hermed et enøjet forslag?








GRÅSTEN: Bestyrelsen i Sønderborg Fjernvarme A.m.b.A, har været i Jydske Vestkysten, med et læserbrev, hvori de beklager, at  debatten har fået et forkert fokus efter deres mening. Der skal  kun sættes fokus på de økonomiske besparelser ved  en sammenslutning. 

Og det  er da klart, at fokus helst skal væk fra den  i fremtiden manglende indflydelse bl.a.  for  Andelsboligforeningen og de 1.700 fjernvarme aftagere i Gråsten.  Når de bliver spist  op af den store med 10.500 fjernvarmeaftagere. Ingen vil give ”frivilligt”  afkald på  indflydelse uden at få noget igen.  Men  får man så meget igen i Gråsten, at det kan opveje  den  lokale manglende indflydelse?



Der er  åbenbart ikke  blevet undersøgt andre muligheder end en  opspisning  af Gråsten Fjernvarme  af Sønderborg Fjernvarme. Man har hermed misbrugt det mandat man fik til at undersøge  alle muligheder fordel og ulemper, på den seneste ordinære generalforsamling i Gråsten Fjernvarme,   samarbejde kontra sammenlægning - op-spisning  delvis sammenslutning med mere. Så det ligner en ren ommer. Hvem kan have tillid til en bestyrelse, som ikke følger vedtagelser på en generalforsamling?

onsdag den 27. december 2017

Skal vi sove eller hva?



Benniksgaard i Rinkenæs- hvor Mads Friis har komandoen


GRÅSTEN: Hotel Benniksgaard, har nye planer på regnebrættet for brugen af den tidligere Rinkenæs Efterskole,  efter de ikke fik overnatningsudbuddet for grænsebevogtningen i 1. halvår af 2018.  Bevogtningen skal  nu sove på Marina  Fiskenæs i Gråsten det næste have år. Det bliver jo i lidt mere roligt område, hvor bevogtningen  nu skal slå dyner, så måske får rigspolitiet nogle mere udhvilede betjente og hjemmeværnsfolk  stationeret på Grænsen  fremover.
Marina Fiskenæs i Gråsten- badelandet til venstre