mandag den 31. marts 2014

Sønderborgs borgmester: En forkert beslutning



Pressemeddelelse

 


Sønderborgs borgmester: En forkert beslutning

UC Syddanmarks bestyrelse har på et møde i dag besluttet, at sygeplejeskolen i Sønderborg skal flyttes til Aabenraa.

Det er sket på trods af at Sønderborg er Sønderjyllands største og mest populære uddannelsesby for unge mennesker, på trods af de store konsekvenser beslutningen får for sygeplejeskolens personale, på trods af at Sønderborg kan tilbyde mange gode studieboliger og et stærkt fagligt og internationalt studiemiljø og på trods af at UC Syddanmark selv tidligere har rost og fremhævet samarbejder mellem Syddansk Universitet og professionsuddannelserne

 ”Jeg er ærgerlig over, at man i UC Syddanmarks bestyrelse har valgt at ignorere de talrige argumenter der var for at beholde sygeplejeuddannelsen i Sønderborg. Og så er jeg ked af det på de studerendes vegne. I stedet for at styrke Sønderjyllands største og mest populære studieby, vil man i stedet svække den. Det giver simpelthen ingen mening”, udtaler Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (A)

 En rapport fra Center for Fremtidsforskning har tidligere fastslået, at Sønderborg er en klart bedre studieby end Aabenraa.  Dette Især målt på bystørrelse, befolkningstæthed, antal studiepladser og antal studerende. 

 Sønderborg er desuden den eneste uddannelsesby i Sønderjylland, der kan tilbyde alt lige fra de gymnasiale uddannelser til kandidatuddannelser – og alt derimellem. Og netop den brede palet har gjort byen til den eneste sønderjyske by med et studiemiljø på linje med landets største uddannelsesbyer.

Sønderborgs borgmester beklager, at UC Syddanmarks bestyrelse nu vil svække denne status.
”Vi skal styrke de stærke uddannelsescentre vi har i landsdelen. I stedet vil man nu svække dem ved at ’smøre’ de tilbageværende uddannelser tyndt ud over Sønderjylland. Det forudsigelige resultat af en sådan kannibaliseringsstrategi er, at de unge ikke søger herned for at studere, fordi der mangler ordentlige studiemiljøer – og dermed så bliver alle spist i den sidste ende.  UC Syddanmarks bestyrelse gambler med Sønderjyllands fremtid, og det syntes jeg er stærkt problematisk ,” fastslår Erik Lauritzen

søndag den 30. marts 2014

Søndagsudrykning…






GRÅSTEN: Gråsten  frivillige brandværn, udrykning fra Brandstationen i Gråsten, til husbrand i Snurum, søndag den 30. marts klokken 10:37 . Udover brandbilerne fra Stationen i Gråsten, kommer der på Kongevej  drønende forbi - to brandbiler fra Egernsund  Frivillige Brandværn,som kører til samme brand ..

Venstre går STORHANDLENS ærinde.





DETAILHANDEL: Med flere muligheder for såkaldte HYPERMARKEDER, strøet ud over landet, dræber det de sidste butikker i mindre  og mellemstore byer, og tynder  kraftig ud i de traditionelle handelsbyer. Til skade, ikke mindst for yderområderne. Derfor kan det undre,  at Venstre propaganderer netop  for dette  forslag, og dermed går STORHANDLENS ærinde,  på bekostning af det  nære samfund, de mindre byer. Er liberalismen, steget de V-folkevalgte til hovedet, så de helt glemmer, hvor de i bund og grund kommer fra og  hvilke  vælgere  og områders interesser,  de burde  for  træde? Er det  virkelig Venstres ønske: At gøre det vanskeligere for ældre borgere at kunne købe ind lokalt? At  gøre endnu flere boliger svært salgbare, fordi der mangler indkøbsmuligheder i nærområdet. Og er  det Venstres  ønske at øge folke og arbejdskraft-flugten  til  de større byområder?  Har man glemt  eget motto  med at ville styrke de lokale samfund?



lørdag den 29. marts 2014

Fra 10 til 50 medarbejdere på grund af flytning til Sønderborg!



Læserbrev:
Fra 10 til 50 medarbejdere på grund af flytning til Sønderborg!

Svend Erik Petersen (Foto sdb kommune)
Byrådsmedlem
 I et læserbrev i JV den 28. marts hævder Aabenraas borgmester, at man i Aabenraa da ikke er fremmed over for at aflevere institutioner til Sønderborg, hvis der er saglige og faglige grunde, der taler herfor. Således blev institut for grænseforskning flyttet fra Persillegade i Aabenraa til Syddansk Universitet på Alsion i Sønderborg for nogle år siden. Borgmesteren (som vist ikke kan komme i tanke om andre eksempler) hævder i den forbindelse, at der var 25 medarbejdere ved det daværende institut i Aabenraa. Det korrekte tal er imidlertid ca. 10. Efter flytningen til Sønderborg har instituttet udviklet sig, så der nu er ca. 50 medarbejdere, dvs professorer, lektorer, PH.D-stipendiater, videnskabelige assistenter og administrativt personale. dertil kommer nogle hundrede studerende. Det kunne tjene som inspiration for bestyrelsen for Sygeplejeskolen.

Svend Erik Petersen
Byrådsmedlem
Mommarkvej 27, Vollerup
6400 Sønderborg