fredag den 31. oktober 2014

Hertug Blomster blev bestormet af købelystne kunder…




GRÅSTEN: Knap var dørene slået op, fredag 10:00 før kunderne væltede ind i den nyåbnede blomster og gavebutik på Nygade i Gråsten.  Og lige så hurtig, som de ekspederede glade kunder forlod butikken, kom der nye og fyldt godt op i den velassorterede butik


. Hvor udbuddet spænder fra årgangs øl , Maileg  produkter og til avancerede blomster dekorationer og gravpynt.
 
De mange kunder blev belønnet for deres tålmodighed   ved kassen, med  både blomst og marcipan i  firmaets brune papirsposer, som prægede bybilledet i Gråsten Midtby fredag formiddag. Jeg talte med kunder der kom fra Avnbøl, Egernsund   og Vester Sottrup  og de utrykte alle glæde over at Gråsten var blevet beriget  med en sådan butik.

Forinden åbningen var ejendommen blevet malet onsdag-torsdag af Egernsund Malerforretning og det pyntede med nyt facade skilt på ejendommen i smagfulde farver.

Link til relateret artikel:




torsdag den 30. oktober 2014

Hæder til Gråsten virksomhed.




GRÅSTEN: Ipnordic, som har hovedsæde i Gråsten, modtager  på tirsdag, den  4. november  DI Sønderjyllands initiativpris 2014.


-------------------------

Initiativpris til intelligente telefoner med 24 timers support

Vi kender alle handlingslammelsen, man kan rammes af, når telefonen gør knuder, og det ikke er til at få fat i en tekniker. Men det gælder ikke erhvervskunderne hos teleselskabet ipnordic, for her virker telefonerne altid. Og har man alligevel brug for hjælp fra en tekniker, er der 24-timers service og ingen ventetid.

Borgmester Erik Lauritzen 
overrækker prisen 
sammen med formanden 
for DI Sønderjylland Erling Duus 
sdb. foto 
ipnordic har udviklet intelligente telefoniløsninger, der er så gode, at virksomheden hædres med DI Sønderjyllands Initiativpris tirsdag  den 4. november kl. 13.30 ved en reception i ipnordic’s nye lokaler, Nygade 17 i Gråsten. Prisen bliver overrakt af  DI Sønderjyllands formand Erling Duus og Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen.

Erlling Duus Di-foto
- Det er måske lidt utraditionelt, at vi i DI Sønderjylland giver vores årlige Initiativpris til et teleselskab. Men vi er ganske enkelt blevet imponerede over ipnordic’s evne til at tænke nyt og tilbyde løsninger, der er på forkant med udviklingen. Utraditionel tænkning er netop opskriften på ipnordic´s succes, og virksomhedens innovative og individuelle løsninger sætter nye standarder i telefonibranchen, både når det gælder pris, aftaleforhold og funktionalitet, siger formand Erling Duus, DI Sønderjylland.

ipnordic har i løbet af få år formået at etablere sig på markedet og har samtidig præsteret en imponerende vækst. Siden de to stiftere – far og søn - startede i april 2011, har virksomheden mere end fordoblet antallet af medarbejdere hvert eneste år. Væksten er fortsat med ekstra fart i år, og ipnordic tæller i dag knap 60 medarbejdere. ipnordic er derfor netop rykket ind i nye større lokaler.

I løbet af ganske få år har virksomheden udviklet sig til at blive en vigtig partner for mange danske virksomheder. Ikke mindst læger og tandlæger nyder godt af ipnordic´s telefoniløsninger, der skræddersyes til sundhedssektorens særlige behov.

Også inden for transportbranchen kan ipnordic tilbyde kommunikationsløsninger, der har vist sig at kunne spare transportvirksomhederne for tid og mange liter dieselolie på de europæiske landeveje. Løsninger, som Dansk Transport Kompagni (DTK) A/S er glade for.
- Telefoni er livsnerven for mange virksomheder, og her i DTK A/S er vi helt afhængige af effektive telefoni løsninger i vores kontakt til kunder og medarbejdere.

Det lever ipnordic op til. Vi har ingen binding, og vi kan tilpasse vores løsning til den aktivitet, vi har. Den personlige service og tilgængeligheden er også i top, siger adm. direktør Susanne Provstgaard fra DTK A/S, der er medlem af DI Sønderjyllands bestyrelse.

Succesen har efterhånden gjort ipnordic til et landsdækkende teleselskab, der leverer intelligente løsninger inden for fastnettelefoni, mobiltelefoni og bredbånd til erhvervskunder fra alle brancher.

Borgerne udspørges i Gråsten og Sønderborg by



GRÅSTEN: Allerød virksomheden NIRAS A/S skal udspørge borgere  I Gråsten  og i Sønderborg by om hvad  det er, der gør det godt at bo og leve i Sønderborg kommune? For ingen ved det bedre end kommunens borgere, erhvervsliv og besøgende. Mener kommunen som har bestilt undersøgelse ved firmaet fra Sjælland.  Borgerne vil blive udspurgt i Gråsten, i Ulsnæs-centret, onsdag den 5. november  fra 14 til 19.  
og i Sønderborg foregår det på Biblioteket  og i Borgen den 6. november 10 til 14  på borgen forsætter man til klokken 18.


Ole Wandahl Stenshøj,
 formand for erhvervsudvalget
Foto Kim Toft Jørgensen 
Sønderborg Kommune

- Jeg håber, at rigtig mange vil benytte sig af muligheden for at sætte deres fingeraftryk på, hvordan vi gør Sønderborg Kommune mere attraktiv. Bosætningsstrategien er en af de vigtigste indsatser for kommunen. Det er helt afgørende for kommunens udvikling, at vi bliver bedre til at holde på egne borgere og tiltrække nye, siger Ole Wandahl Stenshøj, formand for erhvervsudvalget.



PS:  RED: Måske kunne man  ha´ spurgt Borgerpanelet? Men de er måske ikke repræsentative?




 

Med færre ansatte lykkedes det Kontor Syd, at holde skindet på næsen.




Erhverv-Regnskab:  Kontor-Syd, som har hovedbase i Sønderborg, kom ud af det sidste regnskabsår med skindet på næsen, efter at man i  de fire foregående år har leveret konstante underskud,   som har summeret sig op i godt 11 millioner. 



Med  resultatet i 2013/14    plus  303 tusinde, på en ikke specificeret  omsætning, som er udeladt i det off. regnskab. Resultat forbedringen på regnskabet fra  2012/13 til 2013/14 er ikke mindre en 1,8 million. Regnskabet  i 2013 udviste underskud på 1,56 millioner.
Plus resultatet er  bl.a. frembragt ved en personalereduktion  på seks, så firmaet nu har gennemsnitlig  har 72 ansatte.  Ser man på de forudgående år, er personalet blevet reduceret med   23 procent  fra 2010 til 2014. Men der er i perioden også sket fraslag af enheder i firmaet  bl. a. til Dansk Kassesystem, hvor Kontor Syd har en ejerandel på 50%.  Gælden i virksomheden, er  øget  med godt 3 millioner fra sidste regnskabsår og er nu på 53 millioner.
Ledelsen skriver i deres beretning, at de forventer et større overskud i det kommende - regnskabs år som i det nu forløbne. I direktionen sidder Jan Sørensen John Senger og  Svend Aage Kjær,  Formand for bestyrelsen er   John Meyer, Kolding  som foruden ham består af Ole Frydkjær Petersen og Svend Aage Kjær.