onsdag den 31. oktober 2018

Tilladelse til genopførelse af Kværs forsamlingshus


 
Billede fra hørings materialet

Endnu ligger arealet "øde" hen, men der er allerede afsat mål bagerst på grunden.
GRÅSTEN: Sønderborg  Kommune har givet foreningen bag det nedbrændte forsamlingshus i Kværs tilladelse til at  genopfører et nyt forsamlingshus. Det kommer ikke til at ligge  hvor det nu nedbrændte stod, men mere tilbagetrukket på grunden og der etableres p- pladser hvor det nu nedbrændte stod opført. Og forsamlingshuset kommer til at indeholde lidt færre kvadratmeter men det bebyggede areal vokser med 21 kvadratmeter til  298 m2. da det hele nu bliver i et plan. I det nu nedbrændte var der både  en 1. sal og en kælder.  Tilladelsen er sendt i høring  til den 28.11.2018. Hvorefter byggeriet kan gå i gang, hvis der ikke kommer indsigelser af væsentlig karakter.

En deltager i Back to the Roots festival, fik 40 dages fængsel, som blev gjort betinget.



GRÅSTEN-Rinkenæs: En 45 årig mand, som var deltager i Back to the Roots Festival i Rinkenæs, som foregik fra den 16. til den 18. marts i 2018,   i bygningerne, som tidligere husede Rinkenæs Efterskole, men nu  hedder Benniksgårds Anneks. Var i forbindelse med festivalens aktiviteter lørdag den 17. marts –  anklaget for vold efter paragraf 247  styk. 2,  som omhandler vold  over for en person, der efter karakteren af sit arbejde er særligt udsat for vold. Volden som blev  udøvet var  imod Security personale ved festivalen.
 
En security vagt havde henvendt  sig til den tiltalte, da han var meget højrøstet, og vagten vurderede det skyldtes  for meget indtagelse af alkohol. Og der blev udstedt et forbud i festivalens barer, imod at skænke mere for den 45-årige. 



Det blev humøret ikke bedre af, den tiltale udtrykte  på flere  måder sin utilfredshed på festivalen. Det blev på et tidspunkt for meget for vagtpersonalet, som bad ham forlade festivalen. Hvilket tilsyneladende også skete, men på et tidspunkt på vejen ud, udartede det sig. Først trak han en af vagterne i skægget, senere da en anden kom til, for at  tale manden til ro, hæv han øresneglen til  kommunikationsenheden i stykker, efterfølgende blev vagten bidt først i underarmen. Senere da den 45-årige var blevet overmandet og lagt ned på gulvet, med tre vager oven på, bed han endnu engang, denne gang i hånden. Politiet kom herefter tilstede.

Den anklagede kunne ikke huske noget om episoden, men var villig til at svare på spørgsmål i retten, men det førte ikke til nærmere klarlægning af det hændte, og han  nægtede sig skyldig.  Detaljerne kom først frem, da de tre vagter blev udspurgt af anklageren  fra  Syd og Sønderjyllands Politi. Hvor alle tre beskrev hvor umuligt den anklagede havde opført sig, hvor der både var andre deltagere og musikudøvere som følte sig truet og chikaneret af ham og hans opførsel. Der var ingen divergenser af betydning  i de tre vagtmænds forklaringer.

Anklageren, krævede  60 dages fængsel, men mente at de kunne gøres betinget, da den 45-årige ikke tidligere var straffet for vold. 
Og hun fremdrog nogle domme fra år 2000 hvor en dørmand var blevet bidt, og det kostede 60 dage og en andet tilfælde hvor der også var tale  om bid på en butiksdetektiv, det havde givet 40 dage.

Den anklagedes forsvarer  advokat Palle Niss, Sønderborg,  bad Retten om mildeste dom, for sin klient, og fremdrog det formildende, at det kunne være svært at skelne vagtpersonale fra  øvrige deltagere, når det  kun skulle gøres via et visitkort stort navneskilt og kommunikationsudstyr på bryst og i øret. Og mente 40 dage var passende.

Dommer Kim Grunnet og de to domsmænd trak sig tilbage i en tyve minutters tid.

Dommen lød 40 dages fængsel,  gjort betinget med 60 timers samfundstjeneste Og forskellige pålæg omkring alkohol og tilsyn, samt betaling af et restbeløb for ødelagt øresnegl.

Den dømte modtog dommen på stedet.

tirsdag den 30. oktober 2018

Måske kan du godt begynde at spise havregrød, hvis du er inkarneret Bon Jovi fan og vil sidde ned..





KONCERT: Med billetpriser, som begynder ved 975,- + gebyr for at sidde ned, ved koncerten  i Sønderborg, skal koncertgængerne  gribe dybt i lommerne for at være tilskuer ved den udendørs  koncert den 11. juni, ( fandens fødselsdag og afdøde prins Henriks, hvor det ofte har regnet) med Bon Jovi  på Kær HalvØ- Slagmarken.    Billetsalget begynder  den 2. november, hvis man ikke tilhører de grupper, som kan forud-købe- pre-sale  billetter til Bon Jovi.  – billetsalg  ticketmaster.dk som også sælger ståpladser fra 710,- + gebyr….


mandag den 29. oktober 2018

Stor aktivitet i skoven ved Konkel





GRÅSTEN:  Gråsten Vandværk  er ved at få tilkoblet de to  vandboringer  som blev  etableret tidligere på året. Det er firma Brdr. Nørulf A/S fra Nordborg, som udfører  underboringerne i skoven for at rør forbinde,  de to drikkevandsboringer med Gråsten Vandværk  på Kirkegårdsvej. 
Rørene til vandværket  det blå til rå- vandet , det store røde
 til strømkabel, og det mindre røde til fiberkabel.
Under boringsmaskinen ved boring 1

Der bliver trukket 3  plastrør, et stor blåt hvor i  råvandet fra drikkevandsboringerne skal løbe,  et rødt plastrør hvor strømkabel til forsyning af pumperne i boringen skal trækkes og et tredje rør hvor der skal trækkes fiberkabel,  for at kunne styrer pumperne. Arbejdet forventes afsluttet inden månedens udgang. Men det afhænger af hvor besværligt  det bliver at trække de  tre plastrør igennem jordbunden til den sidste boring 1.  De tre plastrør bliver lagt med en styret boring i 1,5 mtr. dybde.

 Relateret artikel:



Man næsten hverken komme ind eller ud af skoven ved Konkel led.





Mange maskiner og arbejdsvogne  fylder  godt på skovvejen.

torsdag den 25. oktober 2018

Bestyrelsen skal suppleres


Boligforeningen får renoveret facaden på administrationsbygningen på Ahlefeldvej













GRÅSTEN: Gråsten Andelsboligforening, har indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, den  8 november 2018, for at få  vakant plads i bestyrelsen  samt –suppleant poster  besat. Der skal vælges et bestyrelses medlem, og 2 suppleanter på den ekstraordinære generalforsamling, som afholdes i foreningens lokaler på Ahlefeldvej  klokken 17:00.  


Indkaldelsen en nødvendig, da foreningens vedtægter kræver at der skal være et ulige antal bestyrelsesmedlemmer, samt der skal vælges nye til vakante poster, når der er længere en 6 mdr. til den kommende ordinære generalforsamling. Og da der PT er fire bestyrelsesmedlemmer  og der ikke er flere valgte  suppleanter og der mere end 6 mdr. til den kommende generalforsamling. 

Foreningens  formand er Kjeld Nielsen og  Kjeld Toftegaard Christensen, næstformand og bestyrelsemedlemmer er Benny Petersen og Pia Hamberg