fredag den 25. november 2016

Borgmester Lauritzen er glad…

Foto: Patricio Soto




Sønderborg er kåret til Danmarks bedste kommune for unge!

Der er glæde i Sønderborg efter at Dansk Ungdoms Fællesråd i dag offentliggjorde, at kommunen har fået prisen som Årets Ungdomskommune 2017. Sønderborg  har fået prisen for at inddrage de unge, når der skal træffes beslutninger og samtidig arbejde hårdt for hele tiden at sikre spændende tilbud og muligheder til unge i hele Sønderborg Kommune.


borgmester Erik Lauritzen, foto SDB Kommune


"Jeg er helt utroligt stolt og glad for, at den store indsats der bliver gjort for at gøre Sønderborg til en attraktiv kommune for unge mennesker nu bliver belønnet med  Dansk Ungdoms Fællesråd´s pris. Vi vil være en kommune, som de unge både bliver boende i og som de gerne vil flytte til. At vi står som landets bedste ungdomskommune i 2017 viser, at vi er på rette vej", fortæller en glad Erik Lauritzen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar