De tyske passagerer ankommer, Fotograf: Kim Toft Jørgensen
|
LUFTHAVNS-DRØMME:I går prøvede lufthavnen i Sønderborg kræfter med
håndteringen af et Boing 737-800 fly til 189 passagerer. En flyrejse fra
Sønderborg til Rom var bl. a. arrangeret for at skaffe viden om, hvad
håndteringen af et større passagerfly og omkring 200 passagerer kræver. De fly,
som lufthavnen normalt håndterer, er noget mindre.
I Sønderborg Lufthavn er der ikke i øjeblikket permanent
håndteringsfaciliteter til så store fly, men i dagens anledning var der skaffet
de ekstra faciliteter, der skulle til for at sikre en tilstrækkelig håndtering
og god service for de ca. 170 passagerer, der fløj direkte til Rom fra
Sønderborg Lufthavn på en ferierejse arrangeret af det tyske rejsebureau
Neubauer Touristik.
Set fra kontroltårnet, da det noget mindre
Alsie Express
rutefly skulle passere det store Boing fly Fotograf: Kim
Toft Jørgensen
|
Der har været stor interesse for at deltage på turen, og
passagererne kom fra hele Nordtyskland helt ned til Hamborg området. De blev
opsamlet i busser og kørt til Sønderborg Lufthavn.
Vejret var dog ikke det bedste her til morgen, og Danfoss
Orkesteret, som spillede for passagererne ved ankomsten til lufthavnen, måtte
have tøjklemmer i noderne, for at de ikke blæste væk. Men Boing flyet landede
fint og sikkert i Sønderborg Lufthavn.
Gæsterne havde måske også drømt om et bedre rejsevejr, men
ved ankomsten kunne de varme sig på en god kop kaffe eller te og spise et godt
dansk æble i teltet, der var stillet op ved indgangen, så passagererne kunne gå
fra busserne uden at blive våde.
Boing 737-800 flyet parkeret i Sønderborg Lufthavn Fotograf: Kim Toft Jørgensen
|
Det var muligt for de tyske turister at få forskellig
information om Sønderborg området på ”Sønderborg standen”, der var opstillet i
security området.
Stemningen var i top hos de ferieglade passager, som nu er
taget til Rom i Boing 737-800 flyet, der afgik fra Sønderborg Lufthavn kl.
12.40.
Da flypassagererne havde checket ind,
blev de beværtet med
frisk-smurte sandwichs,
friskpresset juice, vand/kaffe/te og chokolade.
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar