mandag den 28. december 2020

Udbetaling af indefrosne feriepenge hjælper på detail-handelsomsætningen.

 




DETAILHANDEL: Detailhandelsomsætningen, som bliver talt sammen og offentliggjort af Danmarks Statistik viser,  efter de nyeste tal, fra november 2020 er kommet med  i statistikken, at beklædning, tøjbutikkerne, fodtøj  m.v. har fået indhentet lidt af det tabte i årets første 9 måneder. 

Hvor man i perioden Januar til og med september havde en tilbagegang i forhold til de samme måneder i 2019 på hele 20% , blev der noteret en fremgang for oktober på 10,4 procent og  i november  var  fremgangen lidt mere beskeden med 0,8 procent.

Den store vinder i detailhandels omsætningen er gruppen:  Andre forbrugsgoder, som   bl.a.  er  hårde hvidevarer  elektronik m.m samt byggemarkeder o.l. hvor der har været en samlet  fremgang på 13,4 procent. 

Internetbutikkerne  som er et helt andet kapitel,  havde i perioden januar september en fremgang på 23,2 i forhold til samme periode i 2019. I oktober 2020 var fremgangen på hele 34,5. Tallene for november  kommer senere men de vil helt sikket også vise en kraftig stigning.  Detailhandlen  med fødevarer og andre dagligvarer har en fremgang i årets 11 måneder på 3,5 procent.

søndag den 27. december 2020

40 kroner tak!

 

automaten ved Sydbank.


GRÅSTEN: Pengeautomaten er ude af drift,  og kunden bliver henvist til en automat  omkring hjørnet, hvor det måske koster minimum 40 kroner eller 1,5 procent af hævebeløbet for en kontant hævning. Er det god service?


 

Hvad kan vi gøre for dig… Er jo sloganet. Måske oplyse det koster gebyr at anvende ATM automaten fra Euronet for  bl.a.  Sydbank-kunder.

 

Gebyrerne for hævning hos

ATM/Euronet:

Sydbank: Minimum 40 kroner eller 1.5 pct. af beløbet.

Alm Brand Bank: VisaDankort og Mastercard Debit: Minimum 30 kroner eller 1. pct af beløbet

Mastercard (inkl. Platinum og Gold): Minimum 50 kroner eller 2 pct af beløbet

Danske Bank: VisaDankort og Mastercard : Minimum 30 kroner eller 1 pct af beløbet

Nordjyske Bank:VisaDankort og Mastercard Debit: Minimum 30 kroner eller 1. pct af beløbet

Ringkjøbing Landbobank: Minimum 40 kroner eller 1 pct af beløbet

Jutlander Bank: VisaDankort og Mastercard Debit: Minimum 40 kroner eller 1. pct af beløbet

Nordea: 8 kroner. 5 kr. for check in-kunder. 0 kr. for Fordel+ kunder.

Arbejdernes Landsbank 8 kroner

Nykredit Bank 8 kroner

Jyske Bank 5 kroner

Kilde: Samlino. Dk  okt. 2018 den sidste off. sammenligning

onsdag den 16. december 2020

Gråsten området, får en Paintball-bane, hvis der ikke kommer tungtvejende indsigelser.

 

 

 

Banen indtegnet på arealet ved Kværsløkke 24. Foto fra høringsmaterialet SDB.

GRÅSTEN: Sønderborg Kommune har afgjort, at der ikke er VVM-pligt ved etablering af en 5000 m2 paintballbane. Banen kommer ifølge høringsmaterialet til  at ligge på arealer tilhørende ejendommen  Kværsløkke 24, Gråsten.

Det er  Sport og Eventhall ApS, Sønderborg,  som  har ansøgt Sønderborg Kommune om etableringen. De ejer ikke ejendommen, men hvis paintball banen etableres vil de erhverve  ejendommen, skriver ansøger  Jesper Hemmingsen. Der er i forbindelse med nabohøring indkommet en indsigelse vedrørende støj. Men Sønderborg Kommune har vurderet at de forventede miljøpåvirkninger (støj fra paintball våben og støj fra mennesker i driftsfasen) forventes at være uvæsentlig grundet afstanden til naboen.

Sønderborg Kommune har sendt VVM afgørelsen i hørringe frem til den 11. januar 2021.

 

Selskabet Sport og Eventhall ApS, har i det sidste regnskabsår (2019) offentliggjort 13.9.20,  haft et underskud på knap 55 t. kr og en negativ egenkapital på kr.  4.800, efter deres første regnskabsår.