Tandplejen i Gråsten er ved at få nyt tag på |
Pressemeddelelse:
GRÅSTEN: En moderne og velfungerende
børnetandpleje i Sønderborg Kommune,
sådan er
situationen i dag, hvor der gennem et målrettet udviklingsarbejde er taget hånd
om en række udfordringer, som børnetandplejen stod overfor for et par år siden.
I 2013
udarbejdede KL´s Konsulentvirksomhed en analyse af børnetandplejen i Sønderborg
Kommune. Baggrunden var bl.a., at tandplejen havde svært ved at opfylde kravet
om, at børnene skal indkaldes til undersøgelse mindst hver 18. måned. Der var
ligeledes udfordringer med at rekruttere tandlæger til børnetandplejen.
Samtidig skulle børnetandplejen i gang med at reducere antallet af klinikker.
KL´s analyse
indeholdt en række anbefalinger, som efterfølgende blev udmøntet i en
Handleplan for Tandplejen, der blev godkendt af sundhedsudvalget i 2014.
Sundhedsudvalget er netop blevet orienteret om status for handleplanen, der nu
er gennemført.
Status er, at
der er rettet op på de forhold, der blev påpeget i konsulentanalysen. Et
målrettet udviklingsarbejde har ført til, at Sønderborg Kommune i dag har tre
moderne og velfungerende klinikker i Nordborg, Gråsten og Sønderborg. De tre
klinikker giver mulighed for at øge fleksibiliteten i form af udvidede
åbningstider på sene eftermiddage. Det er en stor fordel for borgere med skæve
arbejdstider og giver også god mening i forhold til den nye skolereform, der
har ført til længere skoledage.
Ventelisten til
undersøgelse er afviklet og undersøgelsesintervallerne bliver tilpasset det
enkelte barn, således at 25 procent af børnene indkaldes til undersøgelse hver
8. måned og resten med varierende intervaller fra 12 – 15 måneder. I april 2014
blev der ansat en leder af tandplejen og en overtandlæge. Der også ansat flere
tandplejere, så der nu er tandplejere på alle tre klinikker.
- Jeg er glad
for, at der nu er rettet op på de forhold, der blev peget på i
konsulentrapporten. Den faglige kvalitet i vores børnetandpleje er igen på
niveau med resten af landet og lever fuldt og helt op til sundhedsstyrelsens
anbefalinger. Den nye ledelse og alle medarbejdere har leveret et flot stykke
arbejde, og det vil jeg gerne sige tak for, siger Helge Larsen, formand for
sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune.
Nu skal der
formuleres en faglig strategi for børnetandplejen for 2016 – 2018. Den skal
skabe en fælles retning for den samlede tandpleje i Sønderborg Kommune
Ingen kommentarer:
Send en kommentar