GRÅSTEN: Seks
udenlandske studerende har fået legater fra BHJ-Fonden. Ved november –
uddelingen har BHJ-Fonden , som består af
grundlæggerne og tidligere ejere af Peter Holm hunde fodderfabrik, Svend
Beck, Peter Holm og Vagn Jacobsen i Gråsten, senere BHJ, har ydet seks legater
på hver 20.000 kroner til udenlandske studerende til studier ved én af de
engelsksprogede uddannelser ved Syddansk Universitet i Sønderborg.
Modtagerne
er:
-
Matej Simurda fra Tjekiet til civ.ing. uddannelsen i Mekatronic
-
Matija Gorsic fra Slovenien til civ.ing. uddannelsen i Mekatronic
-
Theresa Nichols fra U.S.A. til master uddannelsen i IT product design
-
Elisabete Ibarguren fra Spanien til master uddannelsen i Innovation &
Business
- Martina Bezchlebova fra Tjekiet til
cand.merc-udd. Business Relationship Management
- Veronika Geschwandtnekova fra
Slovakiet til cand.merc-udd. Bus. Rel. Management
Modtagerne
er studerende der alle har en bacheloruddannelse med fra hjemlandet og nu
tilbringer 2 år med studier på kandidat- / Master – uddannelser ved SDU i
Sønderborg.
Flere
af modtagerne har allerede via deres legat-ansøgning givet udtrykt for, at de,
hvis der viser sig mulighed for det, gerne efterfølgende vil arbejde nogle år i
én af områdets virksomheder, inden de drager videre i deres karriere rundt i
verden. Flere af dem vil også gerne have et studiejob mens de studerer.
Hele
formålet med at BHJ-Fonden uddeler disse legater- normalt 12 til 15 stykker pr.
år - er netop at give områdets virksomheder mulighed for at kunne rekruttere
kvalificerede og højt uddannede internationalt orienterede medarbejdere. Når disse
legatmodtagere er færdig med deres uddannelse efter at have boet og studeret i
området i minimum to år, er de ofte meget motiveret for at gå ind i én af
områdets virksomheder. Flytter de efterfølgende fra området igen, vil mange af
dem blive gode ambassadører for Sønderborg og for Danmark, dér hvor de så
kommer hen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar