Viser opslag med etiketten Sønderborg Lufthavn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sønderborg Lufthavn. Vis alle opslag

fredag den 20. november 2015

189 passagerer af sted til Rom






De tyske passagerer ankommer, Fotograf: Kim Toft Jørgensen

LUFTHAVNS-DRØMME:I går prøvede lufthavnen i Sønderborg kræfter med håndteringen af et Boing 737-800 fly til 189 passagerer. En flyrejse fra Sønderborg til Rom var bl. a. arrangeret for at skaffe viden om, hvad håndteringen af et større passagerfly og omkring 200 passagerer kræver. De fly, som lufthavnen normalt håndterer, er noget mindre.

I Sønderborg Lufthavn er der ikke i øjeblikket permanent håndteringsfaciliteter til så store fly, men i dagens anledning var der skaffet de ekstra faciliteter, der skulle til for at sikre en tilstrækkelig håndtering og god service for de ca. 170 passagerer, der fløj direkte til Rom fra Sønderborg Lufthavn på en ferierejse arrangeret af det tyske rejsebureau Neubauer Touristik.


Set fra  kontroltårnet, da det noget mindre

 Alsie Express rutefly skulle passere det store Boing fly Fotograf: Kim Toft Jørgensen
Der har været stor interesse for at deltage på turen, og passagererne kom fra hele Nordtyskland helt ned til Hamborg området. De blev opsamlet i busser og kørt til Sønderborg Lufthavn.

Vejret var dog ikke det bedste her til morgen, og Danfoss Orkesteret, som spillede for passagererne ved ankomsten til lufthavnen, måtte have tøjklemmer i noderne, for at de ikke blæste væk. Men Boing flyet landede fint og sikkert i Sønderborg Lufthavn.

Gæsterne havde måske også drømt om et bedre rejsevejr, men ved ankomsten kunne de varme sig på en god kop kaffe eller te og spise et godt dansk æble i teltet, der var stillet op ved indgangen, så passagererne kunne gå fra busserne uden at blive våde.




Boing 737-800 flyet parkeret i Sønderborg Lufthavn Fotograf: Kim Toft Jørgensen
Det var  muligt for de tyske turister at få forskellig information om Sønderborg området på ”Sønderborg standen”, der var opstillet i security området.

Stemningen var i top hos de ferieglade passager, som nu er taget til Rom i Boing 737-800 flyet, der afgik fra Sønderborg Lufthavn kl. 12.40.





Da flypassagererne havde checket ind, 
blev de beværtet med frisk-smurte sandwichs, 
friskpresset juice, vand/kaffe/te og chokolade.

torsdag den 24. september 2015

Nielsen luftfart





LUFTFART: En ”Cimber- Nielsen” ind i bestyrelsen hos Air hos Alsie Express A/S. Med Lone Marie Koch lillesøster til Hans Ingolf Nielsen, begge børn af den legendariske Ingolf Nielsen, der grundlagde Cimber Air, der senere blev til  Cimber Sterling  der gik konkurs. Har  nu  det nye  succes luftfartselskab Alsie Express  i Sønderborg Lufthavn  igen fået en Nielsen i bestyrelsen, viser meddelelse i CVR registret den 17.9.2015. Jydske Vestkysten kunne ellers i en artikel, den 28 januar, skrevet at Lone Koch  var  indtrådt i bestyrelsen. Men det er åbenbart først nu, hvor meddelelsen siger:

Bestyrelse:
Fratrådte:
Elisa-Beth Rathcke, den 10.09.2015.
Tiltrådte:
Niels Henrik Hansen,  den 10.09.2015, Lone Marie Koch,  den 10.09.2015.

 Hun var i øvrigt også i det efterfølgende Cimber Sterlings  Group bestyrelse hvor hun udtrådte august 2011