PADBORG: En
25-årig mand bliver i dag klokken 13.00 fremstillet i grundlovsforhør ved
retten i Sønderborg sigtet for grov vold.
I går aftes
ved 23-tiden blev en 53-årig mand i Padborg-området opsøgt på sin bopæl af
tre-fire personer. De trængte ind til ham og slog ham flere gange, blandt andet
med et koben. Manden slap dog heldigvis med mindre kvæstelser.
En
politipatrulje, der søgte efter gerningsmændene, stoppede klokken 01.30 en bil
med tre mænd og en kvinde. De fire blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold
mod den 53-årig.
Syd- og
Sønderjyllands Politi anser den 25-årige, som er fra lokalområdet, for at være
hovedmanden i overfaldet. Han og offeret kender hinanden i forvejen, og det
menes at være et privat mellemværende, der skulle gøres op.
De tre
øvrige er løsladt, men fortsat sigtede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar