torsdag den 31. december 2015

Nygade i Gråsten før og nu…




GRÅSTEN FØR: På venstreside Jydske Tidende Bladkiosk, i samme ejendom bagermester Strøh, senere Wittmack, i næste ejendom Importøren  A/S og Kornfirma  med  mandags smågriseauktionen i baggården.  Købmand Kedde Pjat og skomager  Langendorff,  Advokatfirma Kjems, Gråsten Bank.På højreside, Kjøbenhavns Handelsbank A/S, Tandlæge praksis, skomager P.  Hansen så   Boghandler F. Berentzens  Bocks Boghandel.

GRÅSTEN I dag: Venstre side Mr-Schmidt og Dreehsen, Salon Sanne, Uhrmager Sønnichsen, Afdøde skomager Langendorff´s ejendom tilbagetrukket, så DMF forsikring i Kjems ejendom og i Gråsten Bank, sydbank Ipnordic A/S. På højre side  Ipnordic A/S , Tandlægepraksis  Gråsten Tand, Spar supermarked- efterfølger for Peter Thorø Lund, der byggede ejendommen, så Rohleder Sport, og Røde Kors og Conni tøjbutik. 

onsdag den 30. december 2015

Borgere væk fra kontanthjælp via kontanthjælpsreformen og en bedre økonomi i samfundet.




ARBEJDSMARKED: Med en kommunal indsats for at få at borgere væk fra kontanthjælp,  der blev sat i værk i januar 2014,  er  623 borgere kommet væk fra offentlig forsørgelse. Det er godt 10 % bedre end  sammenlignelige kommuner har formået og giver en   besparelse på seks mio. kr. årligt for kommunen. Unge på uddannelseshjælp bragt ned med over en fjerdedel, og  241 flere er  i fleksjob og 73 færre på ledighedsydelse. Derudover er der kommet næsten 100 flere på revalidering.  
 Kontanthjælpsreformen fra 2013 får flere unge under 30 år i uddannelse. Reformen betyder, at de ellers kun kan få en ydelse, der svarer til SU. Og der er  gjort en særlig indsats for at fastholde de unge på skolebænken.
Formanden for byrådets
arbejdsmarkedsudvalg,
Jan Prokopek Jensen (S)
foto sdb. komm.

Formanden for byrådets arbejdsmarkedsudvalg, Jan Prokopek Jensen (S) :

"Vi kan se i undersøgelser, at hvis de begynder tidligt på kontanthjælp, har de større risiko for at blive hængene. Det undgår mange nu, siger han.
Også nyttejob-ordningen har fået en del unge til at fravælge kontanthjælp, ligesom udsigten til nyttejob generelt har fået flere ledige til at tage rigtige job eller uddannelse, så en stor del er blevet selvforsørgende
.
Det giver flere nye udfordringer, at der kommer flere nye borgere. I 2014 modtog Sønderborg Kommune 55 kvoteflygtninge, i 2015 steg tallet antallet til 168, og i 2016 ventes der at komme 241 nye. Men også her er kommunen klar med en særlig indsats, og siden 2014 er 120 flere kontanthjælpsmodtagere kommet med i kommunens integrationsprogram. Det handler om, at de nye borgere skal hurtigst muligt i gang i virksomheder eller i uddannelse.
Det er generelt målsætningen, at mindst 80 pct. af kommunens aktive indsats skal være rettet mod virksomheder eller uddannelse. Det indbygges i tværfaglige forløb, som tilrettelægges for hver enkelt borger i en indsats- eller integrationsplan.
- Vi gør det på den måde for at anspore den enkelte borger til at tage ansvar for sit eget liv. I sidste ende vil alle jo gerne kunne forsørge sig selv, og vi hjælper dem på vej med en hurtig indsats"

Grund til optimisme for hus sælgere




EJENDOMSSALG: Stigning i antal  parcelhuse som er solgt  i det sydlige Danmark på 13,2 procent fra 3. kvartal i 2014 og til 3. kvartal  2015 ifølge Danmarks Statistik . Sommerhuse holder status quo.  Drager man sammenligning med  de tre først kvartaler af 2014 og det samme for 2015 er stigningen i antal solgte enheder på hele 16 %  for året. Så det ser generelt lysere ud i Syd Danmark  Også med hensyn til salgs stigningen er kommet med en samtidig gennemsnitlig pris stigning pr. kv.m. i de solgte ejendomme. Ifølge Danmarks Statistiks offentliggørelse den 23. dec. 2015.

Målepinden er blevet for kort…




GRÅSTEN: Alt vand som skal ud fra Slotssøen, bliver pumpet ud  ved Fiskenæsdæmningen, ved det røde pumpehus.  Og sidst der var oversvømmel ser omkring Slotssøen, den 19.-20. november 2015, viste vand højdemåleren ved slusepumpestationen  ca.  4..  og nu i går den 29. hvor der forsat er store oversvømmelser i haverne omkring Slotssøen,  efter regnen den 26. dec. overstiger  vandhøjden i betydelig  grad målepindes muligheder…, måske Sønderborg Kommune skal investerer i en ny og få den sat op hurtigst muligt, så man kan følge med i hvordan den nye pumpe klarer opgaven. Måske man  skulle få renset siv op i vandindtaget ved samme lejlighed - det kan være det fremmer af pumpningen til glæde for beboerne langs med Slotssøen.