GRÆNSEN: Fire polske statsborgere, to mænd på 30 år og 54 år,
og to kvinder på 26 år og 24 år, blev lørdag ved et grundlovsforhør ved Retten
i Sønderborg varetægtsfængslet, foreløbig frem til den 15. januar, sigtet for
omfattende tyveri.
Tre
af de sigtede nægter sig skyldige, mens den fjerde har erkendt en række
faktiske omstændigheder. To af de fire har desuden kæret varetægtsfængslingen,
mens to ikke har kæret.
Alle fire blev anholdt den 3. januar nær grænsen.
De fire personer blev anholdt i en Opel Vivaro på tyske nummerplader, mens de var på vej ud af Danmark med bilen fyldt med, hvad politiet formoder er tyvekoster i form af parfume, kaffe, kaffemaskiner, tøj, køkkenmaskiner, høretelefoner, Gillette barbergrej og køkkenknive.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar