København får et nyt skatkammer i verdensklasse. - Fabergékammeret åbner på Amalienborgmuseet

Skal du til København efter den 7. februar, så er der en ny attraktion  at gå opdagelse i.

For den  7. februar 2020 kl. 15.00 slår vi fløjlsforhænget til side for det nye, permanente skatkammer på Amalienborgmuseet. Her udstiller vi russisk juvelérarbejde fra perioden 1860 - 1917 med fokus på de nære bånd mellem det danske og det russiske monarki. Desuden kan du opleve et udsnit af kronjuvelerne

Hendes Majestæt Dronningen samt Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte vil være tilstede ved åbningen af Fabergékammeret.

I det fortættede mørke i skatkammeret bliver du indfanget af små, fine glimt fra ædelstensbesatte kunstgenstande i verdensklasse. Her er det ubestridte hovednavn Peter Carl Fabergé. Blandt tidens store juvelerer har russiske Fabergé haft en særstatus – ikke mindst i kraft af de berømte påskeæg, hans firma leverede til zarfamilien. Fabergés juvelér- og guldsmedekunst spænder imponerende vidt. Ud over det virtuose i udførelsen er hans produktion kendetegnet ved en exceptionel fantasirigdom, der fortryllede zarfamilien - og stadig fortryller os den dag i dag.

Fabergé er uløseligt forbundet med zarvældens sidste tid. En kontrastfyldt og tumultarisk tid, der endte i revolution og zarfamiliens endeligt. Perioden fra 1860 og op til revolutionen i 1917 var en blomstrende tid for juvelérarbejde og kunsthåndværk i Rusland med zarfamilien som storaftagere. Mange af genstandene blev fragtet til Danmark, idet Christian 9. og dronning Louises næstældste datter, prinsesse Dagmar, var blevet zarina af Rusland igennem sit ægteskab med Alexander 3.

Selvom Dagmar hurtigt integrerede sig som russer og medlem af zarfamilien, bevarede hun livet igennem tætte forbindelser til sin danske familie. Relationerne blev udlevet i zarfamiliens mange besøg til Danmark, navnlig sommerophold på Fredensborg Slot, en gavmild strøm af gaver fra Rusland, frekvente breve og utallige familiefotografier, der stadig kan ses opstillet på museet. I den følgende generation blev det danske og russiske monarki igen forbundet i kraft af ægteskabet mellem Christian 10. og dronning Alexandrine, der var datter af storhertuginde Anastasia Mikhailovna. Enkelte af genstandene er kommet til ad denne vej.

Fabergékammerets mest spektakulære genstande er et par overdådige vinkølere og en gigantisk champagnekøler (kovsh) i forgyldt sølv. Dette var en gave til Christian 9. og dronning Louise fra deres seks børn i anledning af kongeparrets guldbryllup i 1892. Champagnekøleren er blandt de største genstande, der er skabt på Fabergés værksted, og hanken er udformet med Elefantordenens elefant. Fabergékammeret er dermed en symbolsk kulmination af kongeparrets lange regentskab og er samtidig det sidste rum, du besøger i museet efter en tidsrejse gennem 150 års kongelig historie. 

 

Hovedparten af de mange juvelerarbejder tilhører Kongernes Samling. Men derudover er det en stor ære, at det nye permanente skatkammer på Amalienborgmuseet har haft generøs opbakning fra den kongelige familie. Således har Hendes Majestæt Dronningen, Hendes Majestæt Dronning Anne-Marie, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte samt Hans Excellence Grev Ingolf og Grevinde Sussie af Rosenborg alle udlånt Fabergékunst fra deres private samlinger til det nye skatkammer. Det bliver hermed muligt for museets gæster at opleve juvelerkunst i absolut topklasse og med en udførsel og overdådighed, som afspejler det russiske zarhofs enorme rigdomme.

Alle fotos er taget af Iben Kaufmann / Kongernes Samling)