søndag den 19. januar 2020

Konkursen ramte kort efter offentliggørelse af årsregnskabet



GRÅSTEN: Skifteretten i Sønderborg, afsagde den 13. 1.2020 konkursdekret over Gråsten Entreprenør Vognmand ApS som har hjemadresse på  Ulsnæs 21 i Gråsten, det er bygningen som tidligere tilhørte Gråsten Kommune og som benyttede den  som hemmebase for de ansatte kommunale medarbejdere ved vej og park.  

Firmaet udsprang af NIELS JESSENS EFTF. ApS, men skiftede navn til Gråsten Entreprenør Vognmand ApS i 2016.

Firmaet blev stiftet i 2009,  og havde da hjemadresse på Sølvtoft i Avnbøl.

Rettens konkurs beslutningen er offentliggjort i CVR registret den 17. januar 2020. Stifterne og ejerne af firmaet er Kjeld Eskildsen og Claus  Ejlskov Hansen  der også begge sad i direktionen indtil konkursen. 

Anpartsselskabet havde offentliggjort regnskabet  for perioden 1. juli 2018 - 30. juni 2019  for godt 14 dage siden. Og regnskabet udvist et overskud på  godt 5 tusinde før skat. Regnskabsperioden forud var der et overskud på 120 t. kroner. Egenkapitalen var 443 t.  i det seneste regnskab. Gælden 5.2 millioner.

Mange af firmaets kunder har på  firmaets facebook  udtrykt deres medfølelse med de to populære  indehavere. Og ønsket bl.a. dem alt godt fremover.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar