fredag den 6. december 2013

Ny borgerrådgiver fra Nytår.




Henrik Ebbesen, bor i Aabenraa


Sønderborg/ Gråsten: Når borgerne  i Sønderborg Kommune, fra den  i det nye år banker på borgerrådgiverens dør på rådhuset i Sønderborg, er det Henrik Ebbesen, der åbner døren og giver hånd. Henrik afløser den tidligere borgerrådgiver, Niels Bøgskov Frederiksen, der for kort tid siden fik nyt job som afdelingsleder i Sønderborg Kommune.

Henrik Ebbesen har de seneste to år været ansat som handicapchef i Sønderborg Kommune, og nu er han klar til nye udfordringer. Men det er også med lidt vemod, at han siger farvel til sit gamle job.


Henrik Ebbesen udtaler i anledningen af jobskiftet:
- På den ene side glæder jeg mig til nye udfordringer i jobbet som borgerrådgiver. Først og fremmest er der mulighed for at dykke ned i konkrete sager og følge dem helt til dørs. Samtidigt føler jeg mig tiltrukket af, at stillingen som borgerrådgiver giver mulighed for at have hele den kommunale organisation som arbejdsplads. På den anden sider er jeg ked af at skulle forlade handicapområdet, som jeg synes er spændende og som er inde i en rivende forandringsproces.

Henrik glæder sig til at få mulighed for at påvirke og forbedre sagsgangene i forvaltningerne, så kommunens borgerrelationer styrkes.

- Jeg ser det som min kerneopgave, at være garant for at borgerne oplever sig set og hørt i Sønderborg Kommune.

Henrik Ebbesen er 51 år og har læst statskundskab på Aarhus Universitet. Før han kom til Sønderborg Kommune som handicapchef, var han i fem år afdelingschef for Sundhed og Forebyggelse i Aabenraa Kommune. Han bor i Aabenraa .