Foreløbig syv opgaver til
beredskabet. Beredskabet i O-rummet hos Brand&Redning i Sønderborg kan
foreløbig melde om alt under kontrol. Der har hidtil været syv alarm-opkald, her klokken 15:45,
som har været fordelt over hele kommunen.
som har været fordelt over hele kommunen.
Bl.a. kan nævnes en mur, der truer med at vælte over i en
bolig i Dynt. Skaden er vurderet og beboeren rådet til at tage hen til familie
andetsteds. Østergade i Guderup var kortvarigt spærret, da man frygtede, at en
træ ville vælte. Efter at en større gren var fjernet, kunne afspærringen
ophæves. I Egernsund skulle nogle
affaldscontainere bindes fast, og på Augustenborg Landevej i Sønderborg blev der
kørt ud til et hus, hvor det regnede ind. På det tidligere plejecenter Caroline
Amalie-Gården i Augustenborg blev meldt om tagsten, der faldt
ned.
- Vi håber og tror på, at alle har taget fornuftige
forholdsregler, således at folk forbliver i sikkerhed og ikke kommer til skade
under orkanen. Ligeledes kan vi jo håbe på begrænsede materielle skader, men det
må tiden vise, siger afdelingsleder hos Brand&Redning, Søren Kafton
Simonsen.