GRÅSTEN: Nybyggeriet af den integrerede institution på Stjernevej nærmer sig sin afslutning og ombygningen af børnehaven på Ravnsbjergvej er i fuld gang. I mens alle Gråstens børnehavebørn indtil nu har haft deres daglige gang i lokalerne i den gamle Engparkens børnehave og i udflytterbørnehaven i Egernsund.
Blandt forældre, personale og forvaltning har der været bred enighed om at fejre omlægningen af Gråstens børnehavestruktur med nye navne til de to institutioner: Derfor har alle Gråstens borgere haft mulighed for at deltage i en stor navnekonkurrence, hvor vinderne nu er valgt. Helle Johannsson vandt med navnet ”Tumleby” til den integrerede institution på Stjernevej, mens Jesper Bojsen vandt med navnet ”Vindsuset” til børnehaven på Ravnsbjergvej.
Foto: Sønderborg Kommune |
Navnene er valgt af en jury sammensat af både forældreråds repræsentanter, børnehavernes personale, dagtilbudsleder Helle Christiansen og borgmester Aase Nyegaard (fæ), og blev afsløret på den gamle Stjernevejens Børnehave nu TUMLEBY , hvor borgmester Aase Nyegaard (fæ) overrakte præmierne og afslørede navnene. De to vindere modtog hver en flot præmie indeholdende masser gode sager og gavekort fra en række sponsorer i Gråsten og omegn.
Der er flyttet 66 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn ind i den nye integrerede institution på Stjernevej, mens den nye børnehave på Ravnsbjergvej, med plads til 90 børn, er klar til indflytning i løbet af foråret 2012.
prøv at skrive lidt om den fine legeplads tumleby har fået.800m2 med 30cm mudder. Fint med kobbertagrender, men ingen penge til en ordenlig legeplads... fint og flot sønderborg kommune.....
SvarSlet