Kruså Grænsen Arkivfoto-h.p.toft |
GRÆNSEN: En
49-årig tysk statsborger blev i eftermiddag, torsdag den 22.10.2015, ved retten
i Sønderborg idømt 10 måneders fængsel for menneskesmugling. Samtidig blev han
udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.
Manden blev
dømt for den 25. august 2015 at have hjulpet 18 irakiske statsborgere med at
indrejse i Danmark. Han blev i en lejet autocamper med de mange mennesker
standset ved en fælles kontrol udført af Syd- og Sønderjyllands Politi og SKAT
kort efter den dansk/tyske grænse. I autocamperen fandt politiet 6000 Euro.
En enig
domsmandsret fandt manden skyldig i menneskesmugling under særligt skærpende
omstændigheder efter straffelovens paragraf 125a. Retten fandt, at mandens
handlinger var sket som led i organiseret og systematisk menneskesmugling og
lagde ved udmålingen af straffen vægt på antallet af illegale.
Den
tiltalte nægtede sig skyldig.Han ankede
dommen til landsretten, men kærede ikke kendelsen om varetægtsfængsling under
appelsagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar