GRÅSTEN: En ny og nem indgang indføres
til hjemmeplejen: Èt telefonnummer og én mailadresse, uanset hvor i kommunen
man bor.
Den kommunale hjemmepleje i Sønderborg
er opdelt i fire distrikter. Det er ganske praktisk i forhold til at
tilrettelægge arbejdet i mindre grupper tæt på borgerne. Men det er ikke så
praktisk, når man som ny bruger af hjemmeplejen eller pårørende til nye eller
kommende brugere skal i kontakt med hjemmeplejen. Derfor er der nu oprettet et
hovednummer til hjemmeplejen.
Preben Storm (S) |
- Det skal være nemt at finde os og få
fat i os, og det sørger vi nu for. Fra og med 19. oktober 2015 er der ét
telefonnummer, som besvares alle hverdage kl. 8-15, og der er én mailadresse,
som også svarer hurtigt, senest førstkommende arbejdsdag. Vi ønsker, at
borgerne skal opleve, at hjemmeplejen er let tilgængelig, og det mener jeg, vi
med denne opgradering lever op til, siger formand for seniorudvalget i
Sønderborg Kommune, Preben Storm.
Sideløbende med disse tiltag er
kommunens folder om hjemmeplejens arbejde og tilbud opdateret med medarbejdere
i de nuværende uniformer og med de nye kontakt-informationer.
De nye indgange er:
Mail: hjemmeplejen@sonderborg.dk
Tlf.: 88 72 47 47 kl. 8-15 på alle hverdage
Ingen kommentarer:
Send en kommentar