tirsdag den 6. oktober 2015

Gråsten holder skansen - Nordborg taber og Sønderborg står i stampe





GRÅSTEN:Ifølge en detailhandels analyse, som COWI har udarbejdet for Sønderborg Kommune,  sælger detailhandlen  i Gråsten området 10 % procent af hele kommunes  detailomsætning (2013 tal). Det gjorde den også  i henhold til analysen i 2006 så Gråsten har holdt status-quo.  I mens Nordborg, som også havde 10% af detailhandelen i 2006 nu er ned på en andel  på 8 procent. (2013 tal) Sønderborg har heller ikke kunne øge sin andel den ligger stabilt på 67 procent.

Detailhandelsanalysen, giver en status for detailhandelen i Sønderborg Kommune og skal danne baggrund for udarbejdelse af en egentlig detailhandelsplan. Detailhandelsanalysen viser, at de centrale udfordringer for detailhandlen i kommunen er  at detailhandlen er udfordret af befolkningstilbagegangen og en del borgere handler mere i butikker udenfor kommunen samt Sønderborg har konkurrence fra nærheden til Tyskland og
Nethandelen stiger fortsat.


Sammenfattende konklusion:
Borgerne i Sønderborg handler en stor del af særlige dagligvarer også delvist beklædning i butikker syd for grænsen. Andelen af grænsehandel er lidt større i den vestlige del af kommunen. Årsagerne til at handle i Sønderborg bymidte er, at butikkerne er nær bopælen samt det lokale engagement. Udvalget af tøj og sko tiltrækker særligt forbrugere fra oplandet.
Årsagerne til ikke at handle i Sønderborg er delvist en vanesag, der kan være svær at bryde. Det er bemærkelsesværdigt, at tilgængeligheden og parkeringsmulighederne scorer højt på årsagerne til at fravælge Sønderborg som handelsby.

Formålet med at besøge Sønderborg bymidte er hovedsageligt et besøg på en restauration eller shopping. I de fleste andre byer er shopping den klart mest betydningsfulde årsag til at besøge bymidten.
Borgerne lægger ca. 17 % af forbruget på dagligvarer uden for kommunen og ca. 83 % i butikker i Sønderborg Kommune.
Borgerne lægger ca. 14 % af forbruget på tøj og sko uden for kommunen og ca. 86 % i butikker i Sønderborg Kommune.
Borgerne lægger ca. 11 % af forbruget på øvrige udvalgsvarer uden for kommunen og ca. 89 % i butikker i Sønderborg Kommune.