mandag den 25. februar 2019

To nye i bestyrelsen i Gråsten Forum, Peter Norman stopper i bestyrelsen.


Vinni Petersen blev valgt ind i Gråsten Forums bestyrelse

GRÅSTEN: Ved den  ordinære generalforsamling i Gråsten Forum som blev afholdt mandag aften den  25. februar  2019 kl. 19:00 på Marina  Fiskenæs,   blev to af bestyrelsens medlemmer udskiftet efter eget ønske. En af dem var en af grundlæggerne i Gråsten Forum Peter Norman, den anden var Søren Gülck de blev afløst af henholdsvis   Karsten Gram og Vinni Petersen .
Karsten Gram  blev valgt ind i bestyrelsen
Efter formanden Jakob Petersen (APOS) havde budt velkommen til  de godt et kvart hundrede deltagere overtog  den  af bestyrelsen foreslåede  dirigent   Bjarne Ebbesen  (forstander på Gråsten Landbrugsskole) gennemførelsen af generalforsamlingen.
Peter Norman  arkiv foto
 Formanden Jakob  Petersens berettede fra året 2018,  hvor  han fremhævede  at foreningen havde været aktiv  med bl.a. afholdelse af Nytårskur og  primusmotor for at få Kvederis statuen opsat  ved  hjørnet Herles/ Skolegade, figuren som er betalt af  den i samme år afdød landsretssagfører   Sven Kjems.  Foreningen havde ligeledes været involveret i forskønnelse af  byen med blomster  samt festligholdelse af  50 år´s jubilæet  for Egernsund-broen,  hvor kunstgruppen motiverede skoleelever til a t illustrerer hvordan de så broen,  tegningerne  blev  senere udstillet i forbindelse med jubilæet.   

Sidste år oprettede  Gråsten Forum en web-side hvor foreninger kunne reklamerer for sig selv, og der er godt 25 som har benyttet sig af den mulighed, og formanden opfordrede til endnu flere benyttede sig af denne mulighed  for at gøre sig synlige  for beboere i området. Foreningen har haft et samarbejde med Sønderborg Kommune  omkring bosætning, og det har resulteret i 15 nye byggegrund i Rinkenæs samt drøftelse omkring etablering af nye erhvervs grunde til liberale erhverv. APP´en som fortæller om seværdigheder  som man har  søsatte  tidligere indeholder nu 70 fortællinger om Gråsten området som kan aflyttes via smartphone.  
View fra æblefestival teltet...2018
Æblefestivalen  blev atter  en succes i 2018. Hvor der var  udstillere og besøgende i et antal der ikke har  været før og festivalen er  ved at være selvkørende. Ahlmannsparkens første etape  er nu sat i gang med udfærdigelse af det endelige udbudsmateriale  og det forventes at byggeriet blive sat i gang sommeren 2019 og vil være færdig  sommer 2020. Foreningen vil gå i gang med  en møderække i slutningen af 2019,  for at afdække omkring etape 2 evt. bygning af ny hal m.v.  Den kongelige Køkkenhave  sættes i gang også sommer 2019, hvor det første spadestik bliver taget og den forventes indviet i sommer 2020 Og Gråsten Forum er glad for at de to fyrtårns-projekter i Masterplanen nu bliver sat i gang.

 Selvom om foreningen er blevet beskåret i tilskud fra Sønderborg Kommune har man arbejdet konstruktivt videre og det usikre om beløbene er nu kommet på plads. Men de fremtidige beløbsrammer, og den betalte hjælp man tidligere har haft via sekretærhjælpen, gør at bl.a. æblefestivalen skal være mere selv finansierende, og man har derfor besluttet at flytte den fra oktober  til  den 13. og 14. september , for bedre at kunne tiltrække turisterne og man håber på at vejret på det tidspunkt vil være mere venlig stemt. Efter beretningen var der en enkelt deltager, som gjorde opmærksom på  pladsforholdene i den ombyggede Ahlmannspark, som han mente ville blive dårligere for visse foreninger.

Næstformand og kasserer Bendt Olesen aflagde den økonomiske beretning for Gråsten Forum,  som udviste et samlet overskud  på godt 27 tusinde. Efter indtægter på  godt 579  t. kroner og udgifter på 551 t. kr. Foreningen har haft indtægter fra sponsorrater på  godt  182 t. kr i forbindelse med Æblefestivalen  ud af  de samlede udgifter på 285 t. kroner så foreningen forstår i høj grad  også at tiltrække sig opmærksomhed fra sponsorerne. 
Bendt Olesen fremlagde regnskabet


Af det fremlagte budget for 2019, fremgik det, at man fortsat forventer at bruge 100 t. kr på en kunststi- som  er kunst i landskabet  -  på broer, stier og i tunneller de 100 t. kr. er bevilliget af Kultur, Idræt, Handel og Turisme udvalget.  

Gråsten Forum  vil bruge 70 t.kr til forskønnelse af byen med bl.a. blomster. 
 Ved valget til øvrige poster, indvilgede Peter Norman i at blive foreningens revisor, og Søren Gülck lod sig vælge  til suppleant, så de slipper ikke helt Gråsten Forum.

Bestyrelsen består nu af formand Jakob Petersen, næstformand/ kasserer Bendt Olesen, medlem Lisbeth Gram, medlem Karsten Gram, medlem Kaj Nielsen, medlem Carsten Clausen Kock og 
Vinni Petersen. Suppleanter Søren Thygesen Kristensen og Søren Gülck.









 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar