DE KONGELIGE: Igennem de
seneste par år er billedkunstneren Pia Schutzmann kommet i Amalienborgs indre
gårde, haver, kældre og i loftsrum, og udstillingen af hendes værker
præsenterer os for helt ukendte sider af slotskomplekset. Desuden udstilles en
række portrætter af medlemmer af den kongelige familie, der er udført af kunstneren
over en længere årrække.
DRONNINGENS PERSONLIGE INVITATION
For to år siden fortalte kunstneren H.M. Dronning Margrethe, at hun engang havde været inde bag et af de kongelige palæer på Amalienborg, og i hvor høj grad det fascinerede kunstneren. Efterfølgende blev Schutzmann ringet op af slotsforvalteren, der fortalte, at Dronningen havde bedt ham vise hende rundt i de indre gårde og haver. Efter endt rundtur spurgte slotsforvalteren en målløs Schutzmann, hvor mange år hendes adgangskort skulle gælde, og hun fik derpå overrakt et kort, der i de følgende år gav hende adgang til at opholde sig så meget, hun havde lyst til - bag om Amalienborg.
"Den bold som Dronningen således havde trillet hen til mig, tog jeg nu op. De følgende to år tilbragte jeg i Amalienborgs haver og bygninger. Med forskellige teknikker har jeg fordybet mig i de mange spor af liv, der har været levet her".

LIVET BAG MURENE
I værkerne, der går bag om Amalienborg, sporer Schutzmann sig ind på stedets skjulte historier og de mange lag af liv i de gamle kongelige palæer. Hendes værker, der på én gang standser tiden og opløser den, har en lyrisk kvalitet. Det bliver også klart for beskueren, at kunstneren har en særlig evne til at indleve sig og føle en forbundethed med stedet. Det gælder lige fra haverne til stengulvet i Christian 7.s Palæ og loftet, hvor Schutzmann i tusmørket har siddet og malet de gamle tagkonstruktioner.
Udstillingen giver et yderst sjældent indblik bag murene, der i mere end 200 år har markeret skellet mellem det offentlige og det private. Især blev Schutzmann forundret over stilheden, der stod som en skærende og overraskende kontrast til livet på Slotspladsen. Kunstnerens primære interesse ligger dog ikke i stedets dobbeltkarakter, og heller ikke alene i de portrætterede personer, der er her nu, men i ligeså høj grad i de personer, der har levet her i tidens løb: "Følelserne sidder i væggene", siger hun, og "kroppene har slidt deres spor ind i bygningerne. Det er deres tanker, vi aflæser i bygningerne, deres nærvær, vi fornemmer i salene og gangene".
PORTRÆTTER AF DEN KONGELIGE FAMILIE
Schutzmanns kunstneriske rejse med Kongehuset begyndte
allerede i 1982, hvor hun portrætterede Dronning Ingrid. Udover portrættet af
Dronning Ingrid kan man på udstillingen se kunstnerens blyantstegninger af
henholdsvis H.M. Dronning Margrethe, H.M. Dronning Anne-Marie og H.K.H.
Prinsesse Benedikte. Oliemaleriet af Dronningen fra 2002-3 regnes for et af
Schutzmanns hovedværker. Maleriet har et officielt præg med et blik, der
tilhører en majestæt, mens fingrenes position vækker ekkoer i kunsthistorien.
Omvendt er det med de øvrige portrætter, der er tegnede med et mere uformelt og
privat islæt.
Fascinationen af det levede liv og Schutzmanns spændvidde i medier fornemmes også i hendes aftryksmalerier af granitfliserne i køkkenet i kælderen under Christian 7.s Palæ og havecollager. Collagerne består af ydmyge genstande såsom sneglehuse, ølkapsler, fugleklatter og grene, som kunstneren har fundet i haverne bag murene. Som med portrætterne, arkitekturmotiverne og aftrykstegningerne viser Schutzmann os med collagerne nye sider af det velkendte og føjer endnu en brik til historien om Amalienborg.
I forbindelse med udstillingen fra D. 9. OKT. 2015 - 3. JAN. 2016 PÅ BELETAGEN I CHRISTIAN 8.S PALÆ,udgiver museet kataloget "Pia Schutzmann - Bag om Amalienborg" på dansk og engelsk, skrevet af cand. mag. i kunsthistorie Christian Kortegaard Madsen.
Kort omkunstneren
PiaSchutzmann er født i 1940 i Italien. Hendes far var østriger, og hendes mor vardansk. I 1941 forlod moderen faderen og rejste med sin lille datter på armengennem et krigshærget Tyskland og op til Danmark, hvor hun arbejdede somskuespiller.
Schutzmann, der er uddannet på Det Kongelige Kunstakademi,kendes bl.a. som en af vor tids førende portrætmalere. Kunstneren har eneksperimenterende tilgang til sit arbejde og mestrer flere grafiske teknikkersamt den for hende karakteristiske afgnidningsteknik. Siden midten af 1970'ernehar Schutzmann også malet, og hendes fine koloristiske sans betegnes som en afhendes styrker. Schutzmann har været tilknyttet kunstsammenslutningenKoloristerne og været repræsenteret på adskillige gruppe- og separatudstillingergennem årerne. Hendes værker findes på museer og institutioner især i Danmark,men også internationalt.