Fra æblesejladsen 17 oktober 2009 i Gråsten Havn |
Fra æblesejladsen i 2009 stævner ud mod Flensborg |
Efter en lovende premiere på Gråsten Æblefestival i
efterårsferien sidste år gør foreninger i Gråsten igen klar til æblefestival.
Nu med æblesejlads.
Når Gråsten i efterårsferien for andet år i træk fejrer sit
berømte æble – gråstenæblet – med aktiviteter for egne borgere og gæster, har
festivalen bredt sig.
Capstan-koret fra Esbjerg har 60
medlemmer
. Foto: Capstan.dk
|
Tupelo har flere gange begejstret
publikum
ved Tønder-festivalen, Foto: Jens Th.
|
Gråsten melder sig efter fem års pause igen i æblesejladsen
på Flensborg Fjord, og hele fredagen, 16. oktober, vil der være gamle skibe,
kunst og aktiviteter på havnen sideløbende med aktiviteter på Torvet. På havnen
kulminerer dagen med en rigtig havnefest, shanty-kor og koncert med det irske
band Tupelo, som mange kender fra Tønder Festival. Skibene sejler lørdag morgen
til Flensburg, hvortil der også ankommer skibe fra Kollund og Glücksburg.
Også flere skoler, daginstitutionen Tumleby og dagplejen
involverer sig i år i æblefestivalen. Skolerne kaster sig ud i et projekt med
molekylær madlavning i samarbejde med Krusmølle, og eleverne viser resultaterne
frem på Torvet under festivalen.
Torvet i Gråsten er stadig centrum for æblefesten. I år er
torve-aktiviteterne skubbet en dag til torsdag-fredag-lørdag. En række
foreninger i Gråsten, samlet i foreningen Gråsten Forum, er i fuld gang med
planlægningen og med at få de praktiske detaljer på plads – også med udsmykning
af byen og kunst i butikkerne.
Flere æbletræer og skulptur
Sidste år var borgere og gæster inviteret med til at plante
600 gråstenæbletræer i området. I år skal der også plantes æbletræer, men et
mindre antal. De skal plantes ved stien fra Gråsten Landbrugsskole og i retning
mod Roden Skov. Det sker søndag 11. oktober.