fredag den 21. august 2015

Forfattergruppe udgiver antologi om Als


Her de 9 forfattere samlet. foto Sdb Kommune



Biblioteket Sønderborg inviterer til reception fredag den 4. september kl. 16-17.30 i anledning af udgivelsen af antologien ”Alssund med andre øjne”.

Antologien indeholder noveller og digte, som ni forfattere har skrevet med udgangspunkt i forskellige inspirerende og spændende steder på Als og er forfatternes bud på, hvordan Als ser ud, når man kommer udefra.



Alle interesserede er velkommen til at komme og være med til at markere udgivelsen af den nye bog, som er skrevet i et unikt samarbejde i Forfattergruppen Alssund. Antologien er en del af bibliotekets projekt ”For­midling i spændvidden”, som er støttet af Kulturstyrelsens udviklingspulje.Kom og hils på forfatterne, lån bogen med hjem eller hent den som lydbog eller e-bog på bibliotekets hjemmeside. Hvis du kommer til receptionen, har du mulighed for at blive medlem af en læsekreds, hvor antolo­gien vil blive diskuteret og dér møde andre læseheste. Det er et mål for projektet at få antologien videreformidlet til mange læsere og på mange forskellige digitale platforme, fortæller voksenbiblioteksleder Hanne Merete Sørensen.



Forfattergruppen Alssund består af ni forfattere, som alle bor vest for Alssund og derfor godt kan se Als udefra: Linda Lassen, Gråsten, Bettina Skrubbeltrang, Gråsten, Tabea Petersen, Gråsten, Hans-Tyge Haarløv, Rønshoved, Thorsten Kranz, Broager, Karsten Skov, Broager, Bente Løwe Christiansen, Egernsund, Kaj Nissen, Sønderhav, og Hans Krarup, Dybbøl.