onsdag den 2. december 2015

Nye mennesker på Rådhuset i Sønderborg




RÅDHUSET: Det er med stor fornøjelse, at forvaltningen Land, By & Kultur kan offentliggøre ansættelsen af to nye chefer, som skal stå i spidsen for områderne Plan & Myndighed og Kultur & Fritid fra den 01.01.2016.
 Vi glæder os til at komme i gang med de nye udfordringer og arbejdsopgaver, der ligger i den nye omstrukturering af forvaltningen. De seneste måneder har vi nemlig arbejdet med at effektivisere opgaveløsninger, skabe øget samarbejde og synergi på tværs af afdelinger, udtaler Inge Olsen, direktør for Land, By & Kultur.  


Pernille Møller Nielsen.Flytter til egnen
Foto Sdb Kommune


Pernille Møller Nielsen - Ny Chef for Plan & Myndighed
Pr. 01.01.2016 er Pernille Møller Nielsen ansat i Sønderborg Kommune som ny Plan- og Myndighedschef. Hun får afdelingerne Byg & Bolig, Virksomhed, By & Landskab og Vand & Miljø inden for sit chefområde. Pernille kommer fra en stilling som Leder af Plan og Byggeri i Guldborgsund Kommune med en diplomuddannelse i Offentlig Ledelse og Organisation.
Med valget af Pernille Møller Nielsen får Plan & Myndighed en chef med bred erfaring inden for tværkommunale og tværfaglige projekter og samarbejder, siger Inge Olsen, direktør for Land, By & Kultur.
Pernille er 49 år og er oprindeligt uddannet arkitekt. Pernille har en særlig interesse i den fysiske planlægning, herunder kommuneplan, byudvikling, byfornyelse, byggesager og alt, hvad der ligger der imellem. Krydsfeltet mellem høj faglighed, borgernes ønsker og de politiske forventninger er aldrig kedeligt og jeg glæder mig til at være med til at gøre Sønderborg Kommune endnu stærkere og endnu mere attraktiv, udtaler Pernille Møller Nielsen.
Privat er Pernille gift med Allan og er på nuværende tidspunkt bosat på Møn. Pernille glæder sig til at flytte til det sønderjyske og starte et nyt kapitel. Sådan skal det være  flyt til Sønderjylland.


Nicolai Dupont
Heidemann bliver boende i Kolding
Foto Sdb KOmune
Nicolai Dupont Heidemann – ny Chef for Kultur & Fritid
Vi byder velkommen til Nicolai Dupont Heidemann, der den 01.01.2016 tiltræder som Kultur- og Fritidschef. Nicolais ansvarsområder bliver Kultur & fritidsafdelingen, Biblioteket, Musikskolen samt Landdistriktskoordinatoren og Ungekoordinatoren.
Med ansættelsen af Nicolai får Kultur & Fritid en erfaren chef inden for ledelse og forandringsprojekter, hvilket er en styrke i forhold til den nye reorganisering af forvaltningen, der jo netop har til formål at styrke samarbejdet på tværs af forvaltningen, siger Inge Olsen, direktør for Land, By & Kultur. Nicolai er 42 år og kommer fra en stilling som områdechef for Kultur i Kolding Kommune og er uddannet cand.mag. i historie og samfundsfag fra henholdsvis Odense og Aarhus Universitet. Nicolai har desuden en international ledelsesuddannelse fra Harvard University. Sønderborg Kommune har store ambitioner og modet til at gøre byen endnu mere attraktiv. Dette vil jeg rigtig gerne bidrage til. Samtidig tror jeg på, at der er et stort uforløst potentiale ved at etablere det nye chefområde Kultur & Fritid, udtaler Nicolai Dupont Heidemann. Privat bor Nicolai i Kolding sammen med sin hustru og tre børn.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar