Borgere væk fra kontanthjælp via kontanthjælpsreformen og en bedre økonomi i samfundet.

ARBEJDSMARKED: Med en kommunal indsats for at få at borgere væk fra kontanthjælp,  der blev sat i værk i januar 2014,  er  623 borgere kommet væk fra offentlig forsørgelse. Det er godt 10 % bedre end  sammenlignelige kommuner har formået og giver en   besparelse på seks mio. kr. årligt for kommunen. Unge på uddannelseshjælp bragt ned med over en fjerdedel, og  241 flere er  i fleksjob og 73 færre på ledighedsydelse. Derudover er der kommet næsten 100 flere på revalidering.  

 Kontanthjælpsreformen fra 2013 får flere unge under 30 år i uddannelse. Reformen betyder, at de ellers kun kan få en ydelse, der svarer til SU. Og der er  gjort en særlig indsats for at fastholde de unge på skolebænken.

Formanden for byrådets

arbejdsmarkedsudvalg,

Jan Prokopek Jensen (S)

foto sdb. komm.

Formanden for byrådets arbejdsmarkedsudvalg, Jan Prokopek Jensen (S) :

"Vi kan se i undersøgelser, at hvis de begynder tidligt på kontanthjælp, har de større risiko for at blive hængene. Det undgår mange nu, siger han.
Også nyttejob-ordningen har fået en del unge til at fravælge kontanthjælp, ligesom udsigten til nyttejob generelt har fået flere ledige til at tage rigtige job eller uddannelse, så en stor del er blevet selvforsørgende.

Det giver flere nye udfordringer, at der kommer flere nye borgere. I 2014 modtog Sønderborg Kommune 55 kvoteflygtninge, i 2015 steg tallet antallet til 168, og i 2016 ventes der at komme 241 nye. Men også her er kommunen klar med en særlig indsats, og siden 2014 er 120 flere kontanthjælpsmodtagere kommet med i kommunens integrationsprogram. Det handler om, at de nye borgere skal hurtigst muligt i gang i virksomheder eller i uddannelse.
Det er generelt målsætningen, at mindst 80 pct. af kommunens aktive indsats skal være rettet mod virksomheder eller uddannelse. Det indbygges i tværfaglige forløb, som tilrettelægges for hver enkelt borger i en indsats- eller integrationsplan.
- Vi gør det på den måde for at anspore den enkelte borger til at tage ansvar for sit eget liv. I sidste ende vil alle jo gerne kunne forsørge sig selv, og vi hjælper dem på vej med en hurtig indsats"

Nytteindsats har stor effekt.

SØNDERBORG/ Gråsten: I 2015 startede 147 borgere i et nyttejob, og af dem er 82 efterfølgende blevet selvforsørgende. Det er langt over halvdelen, og ordningen har dermed været en stor succes for de 82 borgere  ifølge Sønderborg Kommune.

Det er nemlig 82 borgere, som nu er kommet i uddannelse eller er startet i et arbejde efter at være blevet tilkoblet nyttejob. Ordningen motiverede dem til hurtigt at søge et arbejde eller finde en uddannelse som alternativ til ledigheden.   

 Tanken bag nytteindsatsen er, at den enkelte borger skal indgå i et arbejdsfællesskab og udføre en samfundsnyttig opgave for den kontanthjælp, vedkommende modtager. Nytteindsats gives ud fra devisen om, at alle, der kan arbejde, skal arbejde. Omvendt, skal personer, der ikke ønsker at arbejde, ikke have en ydelse. 

 

Nyttejob er til de ledige, som ikke har nogen hindringer eller problemer, der forhindrer dem i at komme i beskæftigelse og som derfor venter på uddannelse eller arbejde. Det glæder formand for arbejdsmarkedsudvalget, Nytteindsats har stor effekt og motiverer ledige til selvforsørgelse at man har fundet en måde at motivere de ledige. 

Vi taler om den gruppe af ledige, hvor der ikke står noget i vejen for, at de får sig et arbejde eller tager en uddannelse. De er sunde og raske, og de er arbejdsdygtige. Det er meget positivt at se, at nytteindsatsen skaber motivation for dem til at komme i arbejde eller uddannelse på egen hånd. 

 

Jan Prokopek Jensen, formand for

Arbejdsmarkedsudvalget Foto Sdb. Komm.

Det viser et stort potentiale med den indsats, udtaler Jan Prokopek Jensen.

Nytteindsatsen ligger hos Vej og Park, og nyttejobbere renser strande og kyster, fjerner hybenroser, rydder og renser søer og branddamme, beskærer og fjerner træer og buske i fredede områder samt vedligeholder kommunale områder, som i dag ikke vedligeholdes.    

Effekten af nyttejobsordningen har vist sig at være rigtig god til at bringe åbenlyst uddannelses- og jobparate videre til selvforsørgelse og dermed afværge en kortere eller længerevarende tilknytning til jobcentret.

Det er vigtigt, at vores ledige ikke får en lang tilknytning til jobcentret og den offentlige forsørgelse. Der er meget, der tyder på, at jo længere man er i systemet, jo sværere er det at komme i beskæftigelse og blive selvforsørgende. At et nyttejob kan være et værktøj til at sikre dette, er noget vi skal bruge. Det kommer både den ledige og kommunen til gode, siger Jan Prokopek Jensen og forsætter:Det her vil have en positiv virkning på de kommunale udgifter til kontakthjælp, og det vil alle borgere nyde godt af, afslutter han.