POLITIET-oplyser: Når husejere de næste dage ser fremmede gå
rundt og kigge intenst på kvarterets villaer er det ikke nødvendigvis
indbrudstyve. Det er måske politiet.
Sikringsrådgivere fra Syd- og Sønderjyllands Politi tager
nemlig tyvens briller på og kigger på udvalgte villakvarter mellem klokken 17
og 21. Her vil de have øje for huse, der er åbenlyse indbrudsemner. Ejeren får
så en flyer og en brochure ”Hvor mørk er din hverdag?” i sin postkasse. Flyeren
fortæller, at politiet har kigget forbi, og brochuren giver samtidig ti gode
råd om, hvordan indbrudssikringen kan blive bedre.
Tidspunktet er valgt, fordi det er her, der statistisk set er
størst risiko for indbrud.Selv om antallet af indbrud er på vej ned, så er der
stadig for mange. Både i Danmark som sådan og i Syd- og Sønderjyllands
Politikreds. Mange af dem kan undgås med god sikring og med nabohjælp.
Julegave
fra politiet og Syd Energi
Hvis sikringsrådgiveren så synes, at et hus ser ud til at
kunne trænge til en sikringsmæssig opmuntring, så kan det være at politiet har
efterladt et gratis tænd/sluk-ur. Syd Energi, der også kendes som SE, har
nemlig i forbindelse med kampagnen sponseret 200 ure til huse, der trænger. SE
er i forvejen samarbejdspartner for politiet omkring forebyggelse og opklaring
af elektricitetstyverier.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar