tirsdag den 6. maj 2014

Nul lystfiskeri i Gråsten Slotssø 2014



Arkiv billede fra 2013


GRÅSTEN: Til sikkert stor fortrydelse for mange lystfiskere, så står det nu klar, at Graasten Slotssø, ikke i år bliver åbnet for lystfiskeri, i en weekend, som det har været tilfældet de senere år. Jeg har haft kontakt til Naturstyrelsen under Miljøministeriet her i Gråsten, og de har oplyst til mig at der ikke bliver åbnet for frit lystfiskeri 2014.


Dette syn må lystfiskerne undvære 2014
i hvert fald med fiskestang og snøre 
ude i Slotssøen
Jeg havde ellers fået den opfattelse, da jeg søgte på lystfiskeri i Slotssøen, for der dukkede en  side op, via Google, som proklamerede at der var åbent fra 31. maj til den 2. juni. Det viste sig at det bare var sidste år. Men det fremgik ikke af meddelelsen, da der manglede et årstal.