mandag den 16. marts 2020

Corona grænse til Tyskland..





GRÆNSEKONTROL: Den  nye tyske CORANA-GRÆNSE i Kruså,  blev iværksat mandag morgen præcis klokken 8:00, men indtil da, holdt der en tysk politi  bil ved grænsen og observerede, da vi kørte ind i Tyskland, ca. klokken  6:00.

 På den danske side af Corona-grænsekontrollen var der på det tidspunkt  lang kø i to rækker, helt op forbi  ”CALLE” det gamle Poetsch. 

Men da vi efter at have fuldført vore gøremål i Tyskland, kørte hjemad igen ved 11 tiden , var kø´en væk og vi kunne køre helt ned til kontrolboksen, som viste os over til den ene side i kontrolteltet, hvor en hjemmeværnsmand så på vore pas.

Vi skulle selv åbne og holde dem, så der kunne kikkes. Og vi kunne herefter køre videre ind i Danmark, uden at afgive forklaring af nogen art. 
  
Kontrollen ind i Tyskland var også  i fuld gang på det tidspunkt, på P-pladsen ved Fleggaard trappen, og der var en lille kø. Men ikke noget ekstremt. Så det er nok mest  personer, som kører på arbejde i Danmark, der om morgenen skaber kødannelsen. Måske skal medarbejderne til at  flekse ind…,

Vi var et smut ind hos Calle, og vi var de eneste i butikken…..  Så med tysk indrejsekontrol, så er det nok vanskeligt at få kunder i grænsebutikkerne…


Indenrigsministeriet har udtalt:
"Talsmanden for det tyske indenrigsministerium præciserer, at Tyskland ikke lukker grænserne, men kun har  styrket kontrollerne. EU-borgere skal regne med indskrænkninger og restriktioner  ved indrejsen. En talskvinde for Økonomiministeriet har udtalt, at varetrafikken er uhindret. Men der kan være tale forsinkelser."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar