tirsdag den 22. januar 2019

Stuehus fra 1780 ønskes nedrevet




Billede af stuehuset  fra hørings materialet/ Sønderborg Kommune
GRÅSTEN: Et hus på Krusåvej 11B, Gråsten  fra 1780  ønskes nedrevet af ejer. Det drejer sig om et stuehus  fra den klassicistiske stilperiode.  Stuehuset er  hvidpudset med en sort kampestenssokkel og saddeltag med høj tagrejsning, som er udført i bølgeeternitplader. Facaderne er taktfaste og med en lav højde, hvor en dør med originale detaljer er med til at understrege stilperioden. 

Huset er registreret med en bevaringsværdi på 4. Til huset er der en lade, som ikke er registreret som bevaringsværdig denne ønskes også nedrevet. Nedrivnings meddelelse er af Sønderborg Kommune  sendt i en fire ugers høring bemærkninger til  nedrivningsanmeldelsen skal sendes til  Sønderborg Kommune inden  den 21. februar 2019

Ingen kommentarer:

Send en kommentar