Charlotte
Engelbrecht
(Arkiv-foto)
|
Gråsten: Så er alt næsten klar til indvielsen, søndag den
13. april, af de udendørs fitness redskaber, som er blevet
opstillet ved Gråsten Plejecenter ved
Sildekulen. De seks redskaber, er
endnu indpakket i plastik, og indhegnet med rød/hvid afstandsbånd, så endelig
ingen påbegynder fitness øvelser før tid. Men man burde måske give byrådsmedlem Charlotte Engelbrecht mulighed for at afprøve
øvelserne inden hun foretager den officielle åbning søndag den 13. april klokken 11:00.
Redskaberne er opstillet i et samarbejde GIG (Gråsten idræts
og Gymnastikforening) og Gråsten Plejecenter.
Med behørigt
vejledningsskilt til de der påtænker
at benytte redskaberne, samt mulighed for at
påkalde sig ”film”
instruktion via mobilen,
synes alle
muligheder for at noget kan gå galt
elimineret.
|