torsdag den 27. september 2018

ChristiansRo ´s nye navn er HUSET KONKEL



Snoren blev klippet over med en "guld saks" af en af de nye beboere, og det nye navn blev bekendtgjort :  "Huset Konkel"

GRÅSTEN: Det nye bo træningstilbud  for unge udviklingshæmmede i  Sønderborg Kommune, som får hovedkvarter  i ChristiansRO bygningen på Konkel 14 i Gråsten,  blev torsdag eftermiddag indviet med blandt andet deltagelse  af  naboerne på Konkel, til det nye bo tilbud. Preben Storm (s) formand for Social og Seniorudvalget i Sønderborg Kommune udtrykte i sin tale glæde over at kommunen nu kan give unge  denne nye mulighed. Efter at snoren  var blev  klippet over af en af de nye beboere  blev navnet på bostedet offentliggjort. Det var valgt ud af over tredive indsendte forslag og navnet blev ”HUSET KONKEL”.


Huset Konkel bostedet, er  indrettet på to etager med 10 toværelses lejligheder og to etværelses lejligheder. Det var dog kun den nederste etage, som var blevet helt færdig til indvielsen.  Til Huset Konkel  bostedet  og trænings tilbuddet  bliver der  tilknyttet seks pædagoger, en sosu-assistent og en afdelingsleder.  Og der vil være  personale til stede alle ugens dage, også i weekender. Så forældre, til beboerne  kan  være helt trygge. 
Preben Storm
Preben  Storm har tidligere  udtalt : Det er ofte svært for forældre til udviklingshæmmede at give slip på deres barn, fordi de er usikre på, hvor meget de kan klare selv. I det nye bo- og aktivitetstilbud kan vi støtte de unge, så de gradvist kan klare mere selv, samtidig med at de kan udvikle venskaber med jævnaldrende. Jeg er glad for, at vi har indrettet dette tilbud og håber, at både de unge og deres forældre bliver glade for det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar