Det nye mulikulti-hus i Synneborre- foto Sønderborg KOmmune |
Man forventer 1000 besøgende hverdag, altså godt 360.000 besøgende årligt - JA -JA Byggeriet koster godt 95 millioner, og bliver på 5.500 m2 og heraf udgør det gamle PaKHUS 1.200 m2. Til sammenligningen kan nævnes, at Lego i Billund havde 625.000 gæster det første år de åbnede...
Pressemeddelelse:
SYNNEBORRE: Så blev der fundet en
vinder i konkurrencen om, hvem der skal have opgaven med at tegne og bygge
Sønderborgs nye multikulturhus. Et projekt, som er et af omdrejningspunkterne i
arkitekten Frank Gehrys masterplan for havneområdet i Sønderborg, og et projekt
som længe har været ventet i spænding.
På et
ekstraordinært udvalgsmøde onsdag eftermiddag valgte Kultur-, borger- og
fritidsudvalget i Sønderborg Kommune entreprenørfirmaet Hoffmans projekt, som
det der skal blive et af Sønderborgs store kulturelle omdrejningspunkter og
samtidig blive et af de kommende vartegn for byens havn.
Dommerudvalget
valgte Hoffmans projekt med en begrundelse som bl.a lyder: ”
”Forslaget
tager afsæt i Gehrys plan med skævvredne bygningskroppe, der i dette tilfælde
lægges forskudt oven på hinanden og roteres”
"Planerne
indeholder store og generøse rumligheder, som følger bygningskroppens afklarede
logik. Det er i forslagets tværsnit man kan aflæse den bærende idé og måden
hvorpå husets delelementer visuelt knyttes sammen diagonalt og på tværs af
etagerne"
Byggeriet af
det nye multikulturhus forventes påbegyndt i 2015, og skal stå færdigt i
september 2017. Byggeriet kommer til at inddrage det gamle Ewers Pakhus, og kommer
til at huse bl.a. Sønderborg Bibliotek, Det Tyske Bibliotek og Sønderjyllands
Kunstskole
”Det var et
svært valg, for det var to virkelig gode forslag som Bedømmelsesudvalget skulle
vælge mellem. Men med valget af Hoffmanns projekt er jeg overbevist om, at vi
får et byggeri, som er både smukt og unikt, og som med inddragelsen af Ewers
Pakhus kombinerer Sønderborgs historie med Sønderborg nutid og Sønderborgs
fremtid”, udtaler formanden for Kultur-, borger- og fritidsudvalget, Charlotte
Riis Engelbrecht (A).
Det var et
enigt Kultur-, borger-, og fritidsudvalg der - på indstilling fra
bedømmelsesudvalget - traf beslutningen om det nye multikulturhus, og udvalgets
næstformand glæder sig over det samarbejde der har været gennem processen.
”Multikulturhuset
kommer til at indtage en fremtrædende plads i bybilledet, og bliver et
bygningsværk, som bliver til glæde for alle kommunens borgere. Jeg mener vi i Kultur- borger og
fritidsudvalget sammen har valgt et projekt, som vi i Sønderborg kan være
stolte af og som understreger, at her i kommunen har vi modet til at tænke
stort og viljen til at realisere vores ambitioner og visioner for Sønderborg”,
fortæller Karsten Schøn (V), næstformand i Kultur-, borger og fritidsudvalget
På
byrådsmødet onsdag aften blev et samlet byråd orienteret om beslutningen, som
blev modtaget med tilfredshed i byrådssalen.
”Jeg er
utroligt glad for, at der nu er fundet en vinder, og glad for at det blev et
vinderprojekt, som på fornemste vis vil passe ind i de visioner som byrådet i
2004 fremlagde for Sønderborg Havn. Nu ser jeg frem til, at vi får taget første
spadestik, for jeg tror at der er rigtig mange borgere i Sønderborg Kommune der
har glædet sig til, at planerne for havnen går fra en vision til at blive virkelighed”,
udtaler Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen. (A)
Også i
Sønderborg Havneselskab glæder man sig over valget af det nye multikulturhus.
Havneselskabets mission – og vision – er at hele havneprojektet, som i alt
tæller ti byggeprojekter, skal bidrage til, at videreudvikle Sønderborg som en
levende og bæredygtig by, der formår at tiltrække nye virksomheder og nye
borgere.
”I
Havneselskabet vil vi gerne rose alle dem, der har deltaget i arbejdet med
multikulturhuset. Det er et fantastisk spændende vinderprojekt, som jeg glæder
mig til at se pryde vores havn, når det står klar i 2017. Med valget af
multikulturhuset har Sønderborg samtidig taget et kæmpeskridt frem mod at få
realiseret Frank Gehrys masterplan til glæde for borgerne i hele Sønderborg
Kommune”, udtaler Sønderborg Havneselskabs administrerende direktør, Michael
Saxtorph.
Når
Sønderborgs nye multikulturhus står færdigt vil byggeriet udgøre ca. 5500 m2,
heraf udgør Ewers Pakhus de 1200, mens de resterende 4300 vil være nybyggeri.
Det er forventningen, at over 1000 borgere i Sønderborg Kommune dagligt vil
besøge Sønderborgs nye kultur-, møde- og aktivitetssted. Byrådet har afsat 95,4
millioner kroner til multikulturhuset.