Premieren på Gråsten Æblefestival i efterårsferien
var indsatsen værd, mener deltagerne, som nu gør klar til en ny runde.
af Henriette Pilegaard
- Vi glæder os til næste år. Det er helt klart en succes - og det hele
vejen rundt.
Sådan skriver ”Familien Fyn” fra
Aarslev på Gråsten Forums Facebook-side som en kommentar til Gråsten
Æblefestival, der i efterårsferien blev afviklet for første gang.
Og det er ret sikkert, at der i
2015 bliver en ny æblefestival i Gråsten, som ”Familien Fyn” kan besøge.
Sådan lyder det fra styregruppen
bag festivalen, som er udsprunget af Gråsten Forum - en frivillig
sammenslutning af borgere og foreninger.
På Facebook-siden har andre
borgere skrevet ”Godt gået allesammen”
og ”Flot arbejde”.
- Vi har fået mange positive
tilbagemeldinger. Selvfølgelig er der ting, som skal justeres, men overordnet
er det lykkedes, og det er mit indtryk, at de mange involverede gerne tager turen
igen, siger formanden for Gråsten Forum, Peter Norman.
Håb om en levende by
Dermed vil Bendt Olesens ønske gå
i opfyldelse. Mens han var borgmester i Gråsten, i 2005, blev gråstenæblet
kåret til Danmarks nationalæble af Danske Frugtavlere ved en fest i
slotsparken. Da ønskede han, at festen ville blive en tradition i Gråsten, og i
en årrække blev der holdt to dages æblefest med æblesejlads. Det gik dog i stå
efter 2009.
Men ideen om en ny og større
æblefestival opstod, efter Gråsten Forum blev dannet for to år siden, og
premieren bød blandt andet på afsløring af en ny æbleskulptur, skåret af
”Fredsegen” fra 1871, som har stået på Torvet, og plantning af 600
gråstenæbletræer. Til begge disse projekter er der givet tilskud fra en pulje i
Sønderborg Kommune til udvikling af ”attraktive handelsbyer”, ligesom kommunen
har støttet med koordinering, PR og markedsføring.
Nu håber Bendt Olesen, at
æblefestivalen må blive ligeså gammel som Fredsegen, og at den vil være med til
at sætte Gråsten på verdenskortet:
- Mange lokale kræfter og ildsjæle har været involveret. Det bør være et godt eksempel til inspiration for andre til at skabe oplevelser og gøre Gråsten til en levende by.
- Mange lokale kræfter og ildsjæle har været involveret. Det bør være et godt eksempel til inspiration for andre til at skabe oplevelser og gøre Gråsten til en levende by.
Æblesejlads i 2015
Bendt Olsen var fredag med til at
sende en trækvogn med æbler og to gråstenæbletræer af sted fra Gråsten som en
hilsen til Æblesejladsen fra Kollund Mole til Flensborg. Træerne vil begge
steder blive plantet i børnehaver. Det
er planen, at Gråsten fra næste år igen skal være med i Æblesejladsen som led i
æblefestivalen. Eventuelt med aktiviteter på havnen om torsdagen, hvorfra
skibene så sejler om fredagen.
Sidste træer plantes 2.11
Plantningen af gråstenæbletræer er også en aktivitet, som æblefestivalen vil forsøge at fastholde. Der er i år plantet over 400 træer, og der bliver endnu en plantedag søndag 2. november kl. 10 på Fjordkobbel. Alle er velkomne til at deltage i plantningen, hvor der vil være pølser på grillen til det arbejdende folk. Endelig vil de sidste træer blive sat i jorden, når gravearbejde til fjernvarme på Sildekulevej er overstået. Det fortæller Kaj Nielsen, som har stået spidsen for plantningen.
Plantningen af gråstenæbletræer er også en aktivitet, som æblefestivalen vil forsøge at fastholde. Der er i år plantet over 400 træer, og der bliver endnu en plantedag søndag 2. november kl. 10 på Fjordkobbel. Alle er velkomne til at deltage i plantningen, hvor der vil være pølser på grillen til det arbejdende folk. Endelig vil de sidste træer blive sat i jorden, når gravearbejde til fjernvarme på Sildekulevej er overstået. Det fortæller Kaj Nielsen, som har stået spidsen for plantningen.
- Det har været en stor succes,
og jeg mener, at vi skal søge kommunen om midler til at fortsætte. Borgere i
Egernsund, Adsbøl, Kværs og Rinkenæs vil også gerne have træer plantet, siger han
Feriegæster havde træer med hjem
Belønningen til plantefolket har
været, at de kunne tage et træ med hjem, når de havde plantet ti. På Marina
Fiskenæs var der rigtigt mange feriegæster, som kørte hjem med et æbletræ på
taget af bilen, fortæller Elise Bender fra feriecentret.
Marina Fiskenæs indgik i
festivalen med daglige børneaktiviteter i feriecentret, og børnene gav torsdag
eftermiddag gymnastikopvisning på Torvet. Også Gråsten Skole var involveret.
Der var temauge med æbler og New York - Big Apple i ugen inden ferien, og
skoleelever gav fredag opvisning på Torvet med hiphop og rap, ligesom deres
graffitikunst var udstillet. Til næste festival vil styregruppen bag
æblefestivalen forsøge at involvere flere skoler og institutioner.
Mange turister i byen
Gruppen er i gang med at
evaluere, og det står klart, at man næste år vil forsøge med endnu flere
aktiviteter for børnefamilier. Måske vil man rykke festivalens torvedage
onsdag-torsdag-fredag til torsdag-fredag-lørdag. Det kunne mærkes i år, at der
var mange turister i byen, og nogle var kørt forgæves lørdag.
Mere fokus på gourmet
Det står også klart, at
indslagene med lokale fødevarer på Torvet var en succes. Gråsten Fjerkræ,
Naturmælk fra Tinglev og Hestehavegård frugtplantage var godt tilfredse med at
være til stede.
Derfor vil satsningen på
fødevarer blive udvidet, og man vil forsøge at inddrage kokke for at byde på
gourmetoplevelser.