Viser opslag med etiketten Æblefestival. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Æblefestival. Vis alle opslag

fredag den 23. oktober 2015

Gråsten Æblefestival er ude af kravlegården





Styregruppen og aktivitetsgrupperne bag Gråsten Æblefestival puster ud lige nu, men tager fat igen først i det nye år og tager gerne imod både nye frivillige og gode forslag og bidrag.  Foto Søren Gülck


Af Henriette Pilegaard
 
GRÅSTEN: Årets Gråsten Æblefestival var nummer to af slagsen. Den er vokset, og den skal fortsat udvikle sig. Men der er brug for endnu flere kræfter og stadig støtte udefra.
I alle tre dage med aktiviteter på Torvet under årets Gråsten Æblefestival var der en pæn tilstrømning af gæster til det store telt. Der var flere gæster end i festivalens første år i 2014. På havnen ved æblesejladsen fredag kunne der godt have været flere, men området var velegnet. Måske skal aktiviteterne koncentreres ét sted og samles på færre dage, så festivalen bliver mere markant.
Sådan funderer Bendt Olsen fra festivalens styregruppe og Vibe Voetmann, der er kommunens tovholder på festivalen, efter årets æblefest er afsluttet, og der har været holdt et evalueringsmøde med de frivillige og aktivitetsgrupperne. 
Overordnet er det indtrykket, at festivalen er gået rigtigt godt, og at der er sket en udvikling i aktiviteterne i forhold til første år. Desuden har festivalen givet masser af omtale i medierne.
 - Vi har også været meget godt tilfredse med forløbet på skolerne sammen med Krusmølle. Det er vigtigt at børnene oplever, hvordan æbler og sunde fødevarer har betydning, siger Bendt Olesen.
Han synes, at evalueringsmødet gav mange konstruktive meldinger fra de frivillige, og styregruppen vil fortsat meget gerne modtage al slags respons - også fra gæster og andre involverede.
Investering skaber omtale

Ved den første æblefestival blev der plantet ca. 650 gråstenæbletræer i området i kraft af tilskud fra en byforskønnelsesspulje i Sønderborg Kommune, der også gav tilskud til skulpturen af Fredsegen, udført af en professionel kunstner.
Ved denne æblefestival kunne skoleprojektet gennemføres via en donation fra I.P. Nielsens Fond på 70.000 kr., ligesom Uwe Wolffs Fond gav 40.000 kr. til koncerten med irske Tupelo, og med penge fra Oldtimerprisen til Kulturlandsbyen6300 kunne der plantes et mindre antal æbletræer. Sydbank og Sydbank Fonden har ydet bidrag, Hotel Benniksgaard har stillet overnatning til rådighed for musikere, Toptryk har doneret trykning af plakater og programmer, og en række andre sponsorer har muliggjort, at festivalen fik det omfang, som den fik.
- Vi må erkende, at hvis vi skal opretholde æblefestivalen som vi nu kender den, og vi skal udvikle den yderligere på et højt niveau, så er vi nødt til at have støtte udefra. Bare at få telte og lydanlæg er en enorm udgift, siger Bendt Olesen, som dog også påpeger, at det er en lille investering i forhold til den omtale festivalen giver Gråsten-området og  Sønderborg.
I år har der været bragt et antal avisartikler om æblefestivalen, der samlet svarer til 61 hele sider. Dertil kommer mindst 30 webartikler, indslag i TV Syd og i radioen.

Alle kan komme med
Foruden det fortsatte arbejde med at søge fonde vil styregruppen se på, hvordan festivalen i sig selv kan genere flere indtægter, som kan være med til at dække udgifterne.
En opgave for styregruppen er også at udvikle en mere systematisk måde at involvere frivillige og andre aktører på. Alle i området skal vide, at de kan spille en rolle og byde ind med aktiviteter eller arbejdskraft. Og det skal være nemt at finde ud af, hvornår og hvordan man kan træde til, ligesom styregruppen gerne hjælper med at udvikle ideer.
- Mange borgere lægger allerede masser af frivillige timer i arrangementet, men vi har brug for at involvere endnu flere, især til selve afviklingen. Nogle kommer af sig selv og siger: Vi vil også være med. Det samme gør nogle butikker, og det er dejligt, siger Bendt Olesen, der også nævner, at det står højt på dagsordenen, hvordan frivillige tydeligere kan blive påskønnet, måske i form af et socialt arrangement.
 
Tilføj billedtekst
Fødevarer mere i fokus
I de kommende uger vil æbler få lov at være æbler i Gråsten. Men tidligt i det nye år vil styregruppen igen røre på sig og indkalde interesserede til planlægningen af Gråsten Æblefestival 2016.
Det er tanken, at lokale fødevarer og egnsspecialiteter skal endnu mere i fokus og også økologiske fødevarer, som Sønderjylland har et stort antal producenter af.
Det ligger desuden i kortene, at projektet Den Kongelige Køkkenhave i Gråsten kommer til at spille en central rolle i æblefestivalen. I år var der stor interesse for udstillingen om projektet på Torvet under festivalen, og der kan med tiden blive aktiviteter med køkkenhaven. Måske allerede i 2016.


fredag den 16. oktober 2015

Æblefestival



Ristede mandler.....  også med til æblefesten




Æblesejlads og havnefest med koncert – Tupelo

Fredags program

Gråsten genopliver traditionen med æblesejlads. Gamle skibe er inviteret til at ligge hele fredagen i Gråsten Havn, hvor der er boder, kunst, teater og kreative aktiviteter sideløbende med aktiviteter på Torvet i Gråsten.
På havnen kulminerer dagen med en rigtig havnefest med shanty-kor og koncert med det irske band Tupelo, som mange kender fra Tønder Festival.

Lørdag morgen sejler skibene mod Flensburg med æbler og grøntsager om bord.


Fras Kl. 11-17
Kreativt telt med overraskelser v. Flensborg Fjords Kunst & Kulturforening, FFKK.
Musikatélier – workshop for familier, hvor der bygges musikinstrumenter af naturmaterialer v. Hartmut Reuter.
Børn kan ”klappe” en fisk og fange en krabbe i kar med vand på havnen.
Historisk Forening for Graasten By og Egn har udstilling.
CaFéodora har eftermiddagskaffe med æbletema.
Salgsboder: Sønderjyske Specialiteter fra Krusmølle og Naturmælk.Grillpølser v. danske og tyske roklubber, Temper Chokolade v. Timothy Ibbitson, eksklusiv chokolade med lokale råvarer fra vadehavsområdet.Honningkager v. Connis Honningkagebageri.Æblepunch til børn og voksne i FFKK’s telt og honning v. Alssund Biavlerforening samt æbler og grøntsager v. Hestehavegård. Fisk og røgning af fisk v. fiskemand John Mikkelsen. Johannes Caspersen, kunstneren bag æbleskulpturen ”Big Apple”, som blev afsløret sidste år ved Bellevue, sælger litografier af skulpturen.
Kl. 11 og 14
Det Lille Teater opfører ”Piratæblerne”. Familieforestillingen begynder om bord på et af æblesejladsens gamle skibe.

Salg af æblepølser og marked med lokale fødevarer fra bl.a. Gråsten Fjerkræ, Naturmælk, Hestehavegård, og Alssund Biavlerforening.
Underholdning på scenen:
  • 11.00-11.45 Brian O’Driscoll/gæster – danske syng-med-sange
  • 12.00-12.45 Brian O’Driscoll/gæster – kendte engelske sange
  • 13.00-13.45 Brian O’Driscoll/gæster – folk og egne sange
  • 14.00-14.45 Kargo – folk, viser og anden ballade
  • 15.00-15.45 Kurt Godiksen – American folk
  • 16.00-16.30 KGGO’s Dansepiger

 Kl. 14-17 Kagebord – Æblekager
Kl. 14-17 Prøv yoga! – Åbent hus hos Gråsten Yoga, der inviterer alle til prøvetime i lokalerne på Torvet 7



Shanty- og irsk folkaften
I det store telt holdes shanty- og folkaften
Kl. 18.30 Spisning, græsk buffet fra CaFéodora
Kl. 19-21 Esbjerg-koret Capstan underholder med shanties
Kl. 21-01 Koncert m. folkbandet Tupelo fra Irland, kendt fra Tønder Festival Billetter til hele arrangementet med spisning koster 250 kr. og kan købes i Gråsten Boghandel eller på turistkontoret på Rådhustorvet i Sønderborg. De kan også købes online HER
21 – lige før koncerten – med Tupelo åbnes dørene, og såfremt der er flere pladser, er det muligt at købe billetter ved døren á 100 kr.

Oplev æbler, kunsthåndværk, underholdning og lokale fødevarer
Torvet i Gråsten er i tre dage dækket med telte og boder, hvor du kan opleve æbler og kunst i alle former, levende musik, teater og opvisninger. Der er boder med lokale kvalitetsfødevarer, og du kan presse dine egne æbler. Alle dage er der en stand, hvor man kan høre om projektet Den Kongelige Køkkenhave i Gråsten.

lørdag den 10. oktober 2015

Han hæ hai´j traffelt mæ å plaue!




 
Heidi Brünning´s æbleskulptur i Alnor Strandpark

HEINE: Va tøs do um æ ny efel-figue i æ Straanpaak Midde?

MIDDE: Æ ka´nå it fostå hvofå  æ efel æ ruste.

HEINE:  Dæ æd få dæ, æ  Eks-bügermeister Olsen it ku fin jen tæ å maal  æ efel  umsonst !

MIDDE: Troe do vichle?

HEINE: Jo olt å æ efel-figuehæ han fåt umsonst , han hæ sågar  vet ue å palue æ stenhugge i Hålbøl!

MIDDE:  Hva´hæ han da laue- æ sten sæ da it ue tæ å væ  gøj møje væ- den æ da hel naturel.
HEINE:  Nej - Æ troe han  hæ gien den jen  rawplug å skrue  æ  efel æ sat fast i æ steen  mæ. 

MIDDE: Ku han  it haj fåt´n  æve å æ trælast?



HEINE: Dæ ka´væ di æ blev kjæv a æ  plaueri?






Heidi Brünning