onsdag den 15. oktober 2014

Egernsundbroen spærres...



 Natten i mellem den 30. og 31 oktober er broen lukket imellem 23 til 05.

GRÅSTEN: Egernsundbroen var bebudet spærret for kørende trafik en nat for godt en måned siden i forbindelse med, at broens rigler skulle justeres. På grund af sygdom blandt medarbejderne, som skulle gennemføre justeringen, blev lukningen aflyst – men nu har det udførende firma bebudet, at den foretages. Det betyder, at Egernsundbroen lukkes for kørende trafik natten mellem torsdag den 30. oktober og fredag den 31. oktober. Spærringen vil vare fra kl. 23 til 05.


Gående og cyklister kan forvente at passere, men må regne med ventetid. For bilister etableres der omkørsel via Gråsten. Vejen spærres ved Sildekulekrydset i Alnor, og fra Broager-siden opsættes der spærring ved Brillevej. Oplysningstavler ved Broager og Bøffelkobbel vil orientere om, at der er omkørsel.