Viser opslag med etiketten Egernsundbroen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Egernsundbroen. Vis alle opslag

tirsdag den 24. november 2015

Den første cylinder i Egernsundbroen skiftet





Fra arbejdet i aftes viser  
øjeblikket, hvor en cylinder
hejses ned i klapkælderen.
Fotos af Kim Toft Jørgensen


GRÅSTEN/ Egernsund:Den første af fire cylindre a ca. 3,5 tons i Egernsundbroens klapkældre blev i aftes skiftet. Det skete, mens broklapperne var oppe, og den kørende trafik på broen måtte derfor stoppes.
 
 I klapkælderen med den nye cylinder ,
 som nu de kommende dage monteres.
Foto: Kim Toft Jørgensen.
Ved hjælp af en kranbil blev en ny cylinder hejst ned i den vestlige klapkælder, inden den gamle blev taget op og sat op på lastbilen. Den slidte cylinder bliver nu sat i stand, hvorefter den skiftes med den næste cylinder i broen – og så fremdeles. 
 
Alle fire cylindre (der er to i hver klapkælder) skal skiftes inden for de næste par måneder. Det er første gang i broens mere end 50-årige historie, at cylindrene skiftes.




torsdag den 19. november 2015

Skade på Egernsundbroen




GRÅSTEN: Egernsund broen bliver spæret på grund af reparation fra onsdag den 25. november 2015 og til og med  fredag den 27.11.2015 begge dage fra og til klokken 9:00 for gennemsejling, som kræver åbning af broklapperne.

 Det er en løftecylinder, som er blevet beskadiget- slidt. Der er i alt 4 af slagsen på Egernsund Broen. Slitagen  er så alvorlig på cylinderen , at den skal udskiftes  så snart det er muligt og der så om 6 dage. 

Tilføjelse: 

De fire massive jerncylindre på tre-fire meter i længden, ca. 40 cm i diameter og en vægt på 3,5 tons som løfter Egernsundbroens tunge broklapper op, når skibe skal passere. Der sidder to i hver klapkælder. Der har de siddet nærmest urørt, siden broen blev bygget midt i 60’erne.

Øvrige cylindre udskiftes efter tur.

Men nu trænger de til udskiftning, og den vil foregå med én ad gangen over de næste måneder. Den første skiftes i næste uge med en anden, vi havde på lager. Nye cylindre koster ca. 200.000 kr., men da vi kan renovere de nuværende for ca. det halve, vælger vi at renovere dem én ad gangen. Altså renoveres den, vi tager op nu, i løbet af de næste 14 dage, og sættes ned i stedet for den, vi tager op som nummer to – og så fremdeles. Derved får vi den fjerde cylinder i reserve, men foreløbig renoverer vi den ikke, for hvis der igen går 50 år, inden de trænger til udskiftning eller renovering, kan meget se anderledes ud til den tid, siger Holger Duus, ingeniør i Sønderborg Kommune med ansvar for bl.a. broerne.



Fremgangsmåden indebærer, at der fire gange i løbet af den kommende tid vil blive foretaget spærring for sejlende.



Trafikken på broen ventes kun generet en smule mandag aften. Således foretages der en længere broåbning ved 20-tiden, når den nye cylinder skal hejses ned i klapkælderen, og igen lidt senere, når den gamle skal hejses op. På tirsdag er der normalt drift af broen, mens udskiftningen forberedes i klapkælderen.
 


onsdag den 15. oktober 2014

Egernsundbroen spærres...



 Natten i mellem den 30. og 31 oktober er broen lukket imellem 23 til 05.

GRÅSTEN: Egernsundbroen var bebudet spærret for kørende trafik en nat for godt en måned siden i forbindelse med, at broens rigler skulle justeres. På grund af sygdom blandt medarbejderne, som skulle gennemføre justeringen, blev lukningen aflyst – men nu har det udførende firma bebudet, at den foretages. Det betyder, at Egernsundbroen lukkes for kørende trafik natten mellem torsdag den 30. oktober og fredag den 31. oktober. Spærringen vil vare fra kl. 23 til 05.


Gående og cyklister kan forvente at passere, men må regne med ventetid. For bilister etableres der omkørsel via Gråsten. Vejen spærres ved Sildekulekrydset i Alnor, og fra Broager-siden opsættes der spærring ved Brillevej. Oplysningstavler ved Broager og Bøffelkobbel vil orientere om, at der er omkørsel.

torsdag den 16. januar 2014

Ring hvis du skal igennem





Egernsund: Nye tider, er jo blevet på Egernsund Broen, hvor der tidligere var brovagt, og udgangspunkt for vintertjenesten i  Amtet . Nu skal man ringe eller bruge sin VHF sender, når broen skal op. Arbejdsfunktionerne er flyttet til broen i Sønderborg …..Ja hvor ellers?    efter parolen...