Pressemeddelelse:
Sosu-elev fra
Sønderborg vandt guld ved danske
mesterskaber.
Louise Ullemose, der på fredag
slutter sin uddannelse som social- og sundhedshjælperelev i Sønderborg Kommune,
vandt sammen med en medstuderende fra Sygehus Sønderjylland elev-DM, som blev
holdt 23.-25. januar i Aalborg for 280 elever på 40 danske
erhvervsuddannelser.
Louise Ullemose (til højre) og Nadia
Hagbard med deres
velfortjente blomster, diplom og statuette,
efter at de havde
sikret sig det danske mesterskab
i sosu-færdigheder (skills). Foto: DM i
Skills
|
De to unge, ambitiøse kvinder havde
på forhånd sagt, at de gik efter guldet – men spændingen var intakt alle tre
dage, hvor de dystede med par fra de fire andre danske regioner. Hvert par havde
fire opgaver, hvor to foregik i hjemmeplejen, én på en ortopæd-kirurgisk
afdeling og én i en samtale med en ung mand, som havde fået konstateret
diabetes.
- Vi synes, det var svært at vurdere
undervejs, hvordan det gik – vi var jo så fokuserede og ville bare gøre det så
godt som muligt. Men vi tror selv, at det hjalp os, at vi samarbejder godt, er
rolige, har meget fokus på at ha’ borgeren i centrum, og at vi prøvede at være
så naturlige på podiet som muligt. Det kan være svært, når vi ved, at der bliver
holdt nøje øje med hver bevægelse, fortæller en glad og med rette stolt
Louise.
Hendes medstuderende, Nadia Hagbard,
kommer fra Bylderup-Bov og arbejder på Sygehus
Sønderjylland.
DM i Skills i Aalborg blev åbnet af
statsminister Helle Thorning-Schmidt, mens det var undervisningsminister
Christine Antorini, der overrakte priser til vinderne.
Louises har været elev i
hjemmeplejen i Sønderborg Kommune, hvor man med stolthed har fulgt elevens vej
til det danske mesterskab. Hun har været i praktik forskellige steder, bl.a. i
Guderup, og er også blevet undervist på Sosu-Skolen. Hun er færdig med sin
elevtid på fredag og vil gerne læse videre til sygeplejerske – og har netop fået
at vide, at der måske er plads til, at hun kan begynde allerede på
mandag.