onsdag den 22. januar 2014

Færre udenlandsk baserede transportører kører indenlandske gods, end antaget





TRANSPORT: Branche foreningen for dansk vejtransport, ITD - dokumenterer i en pressemeddelelse at cabotagekørslen, er af langt mindre omfang end både fagforeninger og transportminister Pia Dyhr, igennem længere tid  har postuleret. 

Argumentet som ITD mener er det afgørende bevis, er en grænsetælling,  som viser at de udenlandske lastbiler meget dårligt  kan udføre  fem procent af den indenlandske kørsel. Og af samtlige lastbiler, der kører kommerciel godstrafik på danske veje, er kun  13 procent udenlandske. Det dokumenterer ITD’s grænsetællinger, der netop er opgjort for 2013. Tallet er overraskende i forhold til den branchedebat, hvor det ofte fremgår, at udenlandske lastbiler har sat sig på en stor del af det danske indenrigsmarked ved at køre såkaldt cabotagekørsel.

Chefkonsulent Anders Jessen foto ITD

Chefkonsulent i ITD, Anders Jessen siger:  Ser vi det reelle antal af udenlandske lastbiler i Danmark i forhold til antallet af lastbiler hos danske vognmænd, er det ganske enkelt umuligt, at udlændingene kan sidde på mere end ti procent af indenrigskørslerne. Det er endda også ekstremt usandsynligt, at andelen kan nå op på fem procent Jeg  har gennem flere årtier fulgt udviklingen i dansk og international lastbiltrafik tæt. Og henviser til, at de fleste udenlandske lastbiler, der kører i Danmark, enten afleverer og opsamler import-eksport-gods eller blot bruger Danmark som gennemkørselsland.