tirsdag den 22. september 2020

Thulesen Dahl får med høvlen i en ny biografi, som er skrevet via anonyme kilder.

 


Anmeldelse: Bogen ”Kong Kristian”- Mennesket, magten og faldet, landede tirsdag morgen via brevsprækken på gulvet i éntren   - sammen med dagens Jydske Vestkysten.   

Bogen, som er blevet til,  via anonyme kilder, er skrevet af journalisterne  Kåre Hanghøj Johansen Vejle og Kristian Brårud Larsen, København.  Den er velskrevet, letlæselig og interessant  så den var færdiglæst før kaffetid.

Forfatterne tager læserne med helt ind i det politiske maskinrummet, som også til tider kan være på en Københavnsk bar eller  et spisested. Det er ifølge  bogen, ikke altid på ministerkontoret fundamentet til aftaler lægges. 

Bogen giver med den både samtidige og langt tilbageskuende fortælling,  helt til drengeårene i nogle afsnit, om DF-formand Kristian Thulesen Dahl liv, e billede af en politiker, som på godt og ondt  begår fejl og er styret af følelser og opvæksten og hvordan han kom fra at være hardcore liberalist til at blive velset hos røde fagforeninger og gå ind for mere vækst i det offentlige.

I bogen er der mange konkrete hændelser, som minutiøst bliver beskrevet. Der er beretninger fra interne  tillidsmandsmøder  og fra interne HB møder, så  læserne får et indtryk af hvordan magten udøves både med  store ord, gruppepres og samtale.

Bogen fortæller om de magtkampe,  interne i Dansk Folkeparti og imellem  de andre partiledere bl.a. Venstres Kristian Jensen og LA Samuelsen. Bogen beretter også  om de mange familiemedlemmer som er involveret i DF både som kandidater,  leverandører, studenter medhjælpere  o.l. og  nogen har her fortalt om det,  de selv  mener er nepotisme, til  de to forfatterne. 

 

Forfatterne gør også en del ud af at fortælle om et modsætningsforhold om strategien og ledelse,   imellem Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl. Hvor der nævnes flere udtalelser og episoder. Men der er jo tale om anonyme kilde så læserne skal  selv bedømme sandhedsgraden.

Der bliver også  fortalt om forholdet til Morten Messerschmidt, som angiveligt skulle have forsøgt at kuppe formanden.

Bogen kan anbefales, som”politisk underholdning” den består både af  fiktion og fakta. Og der er ingen garanti for at alt indholdet er korrekt, da der ikke er nogen der skal stå til ansvar for havde det de har fortalt de to journalister, som har valgt ikke at fortælle fra hvem  de har fået informationen. Så der kan være tale om "plantet"  information i værste fald.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar