GRÅSTEN/ Sønderborg: Ifølge en pressemeddelelse
fra Anklagemyndigheden i Syd og Sønderjylland, er tre unge mænd på
henholdsvis 18, 21 og 23 år, der alle stammer fra Sjælland, onsdag ved en
domsmandsret ved Retten i Sønderborg idømt i alt fem år og ni måneders fængsel
for bortførelse og frihedsberøvelse.
Det skete
fandt sted den 6. november 2017, hvor de tre mænd bortførte og frihedsberøvede
to unge mænd på henholdsvis 20 og 24 år fra en parkeringsplads i Gråsten med
det formål at inddrive en større gæld.
De to
forurettede blev kørt til hovedstadsområdet, hvor den ene mand var
frihedsberøvet i et halvt døgn, mens den anden mand var frihedsberøvet i et
døgn. Den ene forurettede blev udsat for vold, trusler på livet - bl.a. under
anvendelse af kniv - samtidig med at hans hænder var blevet fikseret med
plastikstrips på ryggen. De to mænd blev holdt fanget i et lille kolonihavehus
under bevogtning af de tiltalte.
De tiltalte
blev dømt i henhold til anklageskriftet, hvor den 18-årige blev idømt to og et
halvt års fængsel, den 23-årige blev idømt et år og ni måneders fængsel, mens
den 21-årige blev idømt et år og seks måneders fængsel. Den 23-årige ankede
dommen til frifindelse, mens de to øvrige overvejer anke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar