mandag den 19. marts 2018

Emely og Carsten kom med i DF bestyrelsen.



POLITIK: Det var i lyset af et lidt vigende medlemstal,  at  Dansk Folkeparti´s  Sønderborg Lokalafdeling, afholdt deres årlige generalforsamling på Ulkebøl Forsamlingshus mandag aften den 19. marts.
Thulesen Dahl´s flirt med Socialdemokraterne
  faldt ikke i så god jord hos medlemmerne i Sønderborg
 Formanden Tanja Lillian Svendsen   var blevet syg, så det var overladt til næstformanden, Dorthe Mehlberg at aflægge beretning for  den halvt hundrede mand store  forsamlingen.

Dorthe Mehlberg
Hun kom bl.a. ind på  vælgerforeningens mange aktiviteter, og fremhævede  de regelmæssige  træffemøder på gågaden i Sønderborg og  deltagelsen i Torvedagene  i Gråsten samt deltagelsen i messen på Nordals. Og der var   optimistiske toner i beretningen, trods  en medlemstilbagegang på 32 medlemmer i regnskabsåret. 

 Regnskabet  udviste et underskud på godt 23.000  kr, som var forårsaget af bl. a.  den kommunale valgkamp og medlemstilbagegangen.  Kommunevalget den 21. november,  havde resulteret i godt et hundrede flere stemmer end ved det sidste kommunalvalg  i 2013 til partiet, og 3 mandater i Sønderborg Byråd. Dansk Folkeparti havde fået flere udvalgsposter, berettede Stefan Lydal, som var spidskandidat, men dog  ikke opnåede flest stemmer på DF valgliste, flest personlige stemmer  placering måtte han overlade til folketingsmedlem Jan Rytkjær Callesen,  som også udtrykte stor  tilfredshed  med valget. 

Det havde dog, ifølge spidskandidaten Lydal,  ikke givet de store forhandlingsmuligheder, da Socialdemokraterne med Erik Lauritzen i spidsen havde fået 15 af byrådets 31 mandater. Og både Fælleslisten og SLP bejlede hurtigt  til A borgmesteren med deres henholdsvis ene og fem mandater. 


 Forsamlingen  genvalgte næstformanden og ny valgte  to bestyrelsesmedlemmer uden modkandidater og det blev Emely Thomsen fra Sønderborg   og  Carsten Sahl Andersen, fra Elstrup som blev nye medlemmer af vælgerforeningens bestyrelse.

De afløser Erik Flint Nielsen  og Barbara Danuta Diedrichsen, som blev  takket for deres indsats i bestyrelsen og for partiet.


Som nu består af:

Formand Tanja Lillian Svendsen

Næstformand Dorthe Mehlberg

Kasserer Stefan Lydal

Jan Rytkjær Callesen

Carsten Dohrmann

Carsten Sahl Andersen

Emely Wind Thomsen

Og første og anden suppleanter henholdsvis
 Ellen Bak og  Dannie Poulsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar