onsdag den 13. december 2017

2 gange knytnæve slag ude i nattelivet, gav 3 mdr. betinget fængsel.





RETSSAG:  Ved en domsmandsret i Retten i Sønderborg, under forsæde af  dommer Susanne Beier  Lorenzen, onsdag formiddag (13.12.2017), måtte en 21 årig mand fra Sønderborg stå til regnskab for at have slået på to personer ude i nattelivet i Sønderborg.

Det ene tilfælde var det  foregået på Bob´s Bier Bar   i Lille Rådhusgade den 7.september og det andet tilfælde var den 2. 12. 2016 på Rådhustorvet i Sønderborg. Han blev kendt skyldig i vold i begge tilfælde. Selvom der måske var indicier  på at  i det første tilfælde var den anklagede  blevet provokeret af den skadelidte, hvilket kunne  tydes derhen på en  overvågningsvideo fra beværtningen fremlagt af Frederikke Schreiber,  der var anklager for SSP (Syd og Sønderjyllands Politi)i  retssagen.
Der var under sagen  en  videoafhøring fra Retten i Kolding, af et  vidne til det ene voldstilfælde, en kæreste til den overfaldne på Bob´s Bier Bar. 
Det gav en del polemik, da det efterfølgende  lykkedes både  dommer, forsvarer og anklager, at blande de to sager lidt sammen, hvilket ikke gik upåagtet hen på tilhørerpladserne, som var besat af en 9. klasse fra den tyske skole i Aabenraa, som overværede sagen sammen med deres lærer, som et led i undervisningen. 
Den overfaldne fra Rådhustorvet, blev også ført som vidne, men han  kunne ikke  huske ret meget fra episoden, hvor han både fik brækket næsen, slået noget af en tand, og slået bevidstløs. De erindringer som blev  fremført i retten begyndte først, da han vågnede op på sygehuset.

Han havde ikke umiddelbart anmeldt  volden, det var den 19 åriges  mor, der havde anmeldt  volds overfaldet, hun var også til stede i retten,  samme med  sagfører Hans Henrik Würlitzer, advokatanpartsselskab Kjems,  Gråsten, for at gøre krav på erstatning for skadelidtes tøj samt for svig  og smerte og tandbehandling m.v. Den overfaldne havde været hjemme fra skolen i 8 dage for at komme sig over, den hjernerystelse han havde pådraget sig ved volden.  

Der blev ført et vidne mere i  den sidste voldssag, man han havde en meget dårlig hukommelse, han kunne ikke erindre, at det var ham der havde bragt politiet på sporet af den anklagede, ej heller det han havde fortalt politiet om volds episoden, og dommer Susanne Beier  Lorenzen fremmanede flere gange at han skulle sige sandheden. Men selvom politiets  telefon afhøring blev foreholdt  ham, fastholdt han ikke  kunne huske det, så længe efter. Vidnet var Facebook ven med den tiltalte.

Den tiltalte har en tidligere dom, for vold hvor han var under 18 år.
Og anklageren Frederikke Schreiber  plæderede for skyldig i begge tilfælde  og krævede  5 mdr. ubetinget fængsel.  
Forsvareren Niels Erik Nielsen, Gråsten plæderede for en betinget dom på mindre end 40 dage.
Dommeren og de to domsmænd, trak sig tilbage  og voterede i godt 20 minutter.  Dom: Skyldig i begge tilfælde af vold, og 3 mdr. betinget fængsel  samt samfundstjeneste.

Den anklagede modtog dommen på stedet,  og  var synlig lettet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar