Viser opslag med etiketten Retssag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Retssag. Vis alle opslag

torsdag den 25. januar 2018

Udeblivelser fra retten koster samfundet dyrt, men giver tiltalte ekstra tid i frihed?




RETSSAG: Den anklagede i en sag  fra Augustenborg,  misbrugte  to ekskæresters  betalingskort, bestilte abonnement i den enes navn samt  mobiltelefon og  spillede for flere tusinde kroner,  på Danske Spil for kærestens penge. Og ramponerede senere  den enes stue / lejlighed,  efter hun havde meddelt ham at han skulle flytte fra lejligheden. Men han mødte ikke op i Retten i Sønderborg, i dag torsdag,den 25.1.2018,  som  skulle behandle de ti anklagepunkter, der er foregået i 2015 som han var tiltalt for. 
Det var ikke første gang at han er udeblevet fra tiltalesager ved retten. Og det har tilsyneladende altid voldt problemer at komme i kontakt med manden, for at forkynde sagerne, kunne  der konkluderes af flere udtalelser der faldt i retten. Den anklagedes advokat  Sørens Riis  Andersen, ( Leoni Advokater med kontor  i Viborg og Holstebro), har også haft meget vanskeligt  ved at komme i kontakt med sin klient, hvilket gjorde at han ikke havde mulighed for få de nyeste direktiver fra klienten.

Anklageren ved Syd og Sønderjyllands politi anklagemyndighed,  Anna Tornbo,  foranledigede efter at  dommer Poul Henrik Pedersen, havde sat retssagen i gang, uden at den anklagede var mødt, politiet til at sende en vogn ud på adresser, hvor den tiltalte boede, for at hente ham indtil  retssagen.  Men  hun kunne efter hun var færdig med at  oplæse den ti punkters anklage op,  meddele retten, at der ingen personer var  tilstede på de adresser, som var politiet og anklagemyndigheden bekendt. 

Så sagen forsatte uden at den anklagede var til stede, med afhøring af den ene af mandens tidligere kærester , hvor han have  misbrugt hendes data fra betalingskortet til at foretage indkøb på nettet m.m. Han var ligeledes i dette kæreste forhold  anklaget for at have videresendt kærestens fortrolige papirer  til  tredje person efter de var gået fra hinanden.
Efterfølgende blev  ekskærestens nærmeste familie ført som vidne, for at berette om  de fortrolige papirer som  de havde modtaget pr. mail. fra sigtede. 

Det sidste vidne i sagen var den anden ekskæreste, i hvis lejlighed  han havde ødelagt 60 %  af inventaret i stuen, sofabordet, tv´et og så videre. Samt oprettet købekort  aftale ved Ok i kærestens navn, lavet dokument forfalskning.

Det sidste anklagepunkt var  butikstyveri  af 8 bøffer til en pris af 2.150,00 her blev der ikke ført vidner, da det var erkendt, dog ikke endnu  i retten.

Retten blev herefter udsat for at blive genoptaget, når det lykkes at  finde den tiltalte, og når  tidsplanen for både retsformanden og de to lægdommere samt anklager og forsvarer  kan finde samklang og gå op i en højere enhed med retssalenes mulighed for benyttelse, så der kan måske gå en rum tid. 
Dommerens formaning:
Retsformanden  dommer Poul Henrik Pedersen,  formanede med et smil på læben, anklager Anna Tornbo, til at gøre noget effektiv ved at  få fat i manden. Med henvisning til en TV udsendelse på DR , hvor man kører en serie omkring  sager som  trækker ud i årevis, af flere grunde, men også ved udeblivelser af anklagede personer, som skulle møde i retten og hvor der var udstedt en anholdelsesordrer,  da de tidligere var udeblevet. Anklageren forsvarede sig   med, at det var  enestående tilfælde som blev vist på tv…

Relateret tv udsendelser:
https://www.dr.dk/tv/se/afsloeret-tv/-/afsloeret-retten-er-udsat-1-2#!/

https://www.dr.dk/tv/se/afsloeret-tv/-/afsloeret-retten-er-udsat-2-2#!/

tirsdag den 23. januar 2018

Dom i retssagen, hvor en 32 årig får gjort rent bord i Retten i Sønderborg.




RETSSAG: Med en times forsinkelse kom retssagen imod den 32 årige fra Vojens området i gang. Det var anklageren, der kom fra Århus området, som sad fast i en bilkø på Motorvejen,  på grund af en  trafikulykke med en lastbil.   

Anklager og forsvarer var blevet enige om ikke at afhøre flere vidner og gik straks til proceduren da retsmødet blev  genåbnet. I proceduren  krævede  anklageren ikke under 12 mdr.  fængsel. Fakendelse af førerretten i 10 år, sam et bøde på 15.000 kroner.   

Straf sammensætningen kom fra det, den anklagede havde tilstået vedr. hæleri m.m. Dertil  indbruddet som han ikke ville erkende selvom DNA´et fra ham var fundet på en lommelygte i en varebil, som man havde forsøgt at stjæle. Og tyvekosterne blev senere fundet på den tiltaltes adresse. Bøden  var for at have kørt på en motorcykel, som var stjålet, og han havde ingen førerbevis. 

Forsvarer advokat Peter Hviid, advokatfirma HVIID & FREDERIKSEN i Vinderup ved  Holstebro krævede frifindelse for indbruddet og tyveriet  hos tømrer og snedkermesteren, da der kun var et flytbart DNA spor, og der ikke var blevet fundet DNA andre steder på ejendommen. Han plæderede for ikke over  6 mdr. fængsel, så den anklagede havde mulighed for at afsone med fodlænke, da han for tiden var i et behandlingsforløb. Og bad om så lille en bøde som muligt.


Dommen lød på:
8 mdr. fængsel,  samt frakendelse  retten til generhvervelse af førerbevis i 10 år. Og en bøde på 15.000 og samt betaling af sagens del omkostninger.

Den tiltalte blev ikke dømt for indbruddet hos tømrer og snedkermesteren, men for hæleri. Da DNA sporet befandt sig på en flytbar genstand og der ikke var andre spor på ejendommen fra den tiltalte.  Han blev ligeledes frikendt  for overtrædelse af kniv loven, da bevisbyrden ikke var løftet af anklagemyndigheden. 

Forsvarer Per Hviid udbad på sin klients vegne betænkningstid  med hensyn til at modtage dommen.

mandag den 22. januar 2018

32 årig får gjort rent bord i Retten i Sønderborg…




RETSSAG: Med en anklage med hele  33 anklage punker, var der lagt op til et maraton retsmøde ved Retten i Sønderborg mandag  den 22. januar,  imod en 32 årig mand fra Vojens i nævningesalen, hvor  domsmandsretten var blevet sat. Den 32 åriges  lovovertrædelser  spændte ifølge anklageskriftet lige fra overtrædelse af hundeloven, til  hæleri og tyveri, samt  flere gange  kørsel uden kørekort og i påvirket stand til  dyrkning af hashplanter.

Der var indkaldt 8 vidner hvoraf de 4  på førstedagen udeblev på trods af indkaldelse via  E-boks. De blev sidenhen frafaldet som vidner af både anklager og forsvarer. Et vidne der skulle afhøres via video mødte heller ikke op  på videoafhørings stedet i Kolding. Og anklageren Klaus Meinby Lund, var næsten i konstant pendul fart på gangen i retsbygningen, for at se efter de indkaldte vidner i sagen. Et enkelt vidne var mødt op uden at  hverken anklageren eller forsvarer Advokat Peter Hviid, advokatfirma HVIID & FREDERIKSEN i Vinderup ved  Holstebro eller dommeren havde nogen anelse om at vidnet var indkaldt i sagen. Han afgav forklaring om en stjålet stjålet motorcykel, som den anklagede og hans kæreste havde kørt rundt på i Vojens,

Den anklagede havde erklæret sig skyldig i langt de fleste punkter i anklagerne fra starten af retssagen,  men ikke et  indbrud hos en  tømrer og snedkermester i Skovbøl   ved Aabenraa,  hvor der var blevet stjålet en del værktøj, et svejseapparat  samt en  større græsslåmaskine. Alt i alt løb tyvekosterne  inklusiv en ødelagt boogi trailer  samt ødelæggelse på envarevogn,  op i godt et par hundrede tusinde i følg anklageskriftet. I alle anklagepunkterne var der tale om  knap 400 t. kr.  Ved indbruddet, hos tømrer og snedkermesteren, var der i varebilen blevet fundet den anklagedes DNA på en lommelygte, som var blevet efterladt i varebilen, man havde forsøgt at stjæle, men den var kørt fast i noget smadder.  Men den anklagede kunne ikke forklare hvordan DNA ´et  var kommet på lommelygten. De fleste af tyvekosterne blev siden fundet på den anklagedes bopæl. Sammen med koster fra andre indbrud. 


Dommer Leon Fredgaard, var  kommet på uriaspost, med de manglende vidner, med flere af papirerne som ikke var nået frem til alle parter inklusiv dommeren selv og domsmændene. Men  med meget fleksibilitet,  og nogen tomgang  blev retsforhandlingens første dag afviklet. i de godt  5 timer minus 25 minutters frokost, var der vel 2,5 times reel retstforhandling.   
Man kan sige retfærdighed kræver sin tid, ikke mindst når indkaldte vidner blot bliver borte.Man skulle måske prøve den hos mange med held afprøvede SMS husker til vidnerne? 
 På førstedagen blev ligeledes den anklagedes straffeattest gennemgået, af anklageren, og den var også fyldig med14 domme siden 2006  og frem og med september 2017. Hvor det er  4 år for et røveri i 2009 som  stak i ud på straffeattesten,  hvor straffene ellers gik fra 3 til 6 mdr.  i de øvrige pådømte sager.  Retssagen fortsætter i morgen tirsdag med evt. afhøring af et vidne, og  anklager og forsvarer  vil plædere for deres synspunkter og dommen vil muligvis blive afsagt.


Relateret artikel: http://graasten-nyt.blogspot.dk/2018/01/dom-i-retssagen-hvor-en-32-arig-far.html

mandag den 8. januar 2018

Reddet fra fængselsstraf af beløbsgrænse.



RETSSAG:  En 30 årig murer, var i dag, mandag  den 8. januar 2018. anklaget  ved Retten i Sønderborg, for uberettiget at have modtaget dagpenge og feriedagpenge.  Han havde i 2014 været beskæftiget i Norge igennem et vikarbureau. Og det havde ifølge den anklagede givet ham så meget usikkerhed omkring hvornår han var ansat og i beskæftigelse   eller arbejdsløs.
At han ifølge  denne usikkerhed havde modtaget uberettiget arbejdsløsheds dagpenge. Han erkendte det påståede  fejludbetalte dagpenge på  godt 18.000, men mente ikke det var sket med fortsæt. 

Til sagen om arbejdsløsheds-dagpengene knyttede der sig også en sag om uberettiget udbetaling af feriedagpenge til den anklagede. Et beløb på godt 9.000 kroner. Så alt i alt var krav om tilbagebetaling af 28.525 kroner + renter. 

Sagen var anmeldt af 3F, hvor den anklagede var medlem indtil han i 2016  skiftede til Det faglige Hus.  Og det var dette skifte, som førte til afsløringen af fejludbetalingerne. Da den nye fagforening rettede henvendelse  angående feriedagpenge. Og der i henvendelse henvistes til han havde været beskæftiget i Norge i en bestemt periode. Men 3-F kunne ikke udbetale da den anklagede havde fået arbejdsløshedsdagpenge i samme tidsrum og derfor ikke kunne være i beskæftigelse i Norge. Fagforeningen anmeldte den tiltalte den 16. marts 2016. for uberettiget modtagelsen af arbejdsløshedsdagpenge i  2014.   

Det tager tid at få sager igennem retssystemet. Sagen er blevet skubbet af retten i Sønderborg  to gange tidligere, bl.a. fordi der kom mere præsterende sager,  som havde fortrinsret ved retten.


Anklageren fra Syd og Sønderjyllands Politi Anna Tornbo, havde indkaldt et vidne, lederen på SID kontoret hvortil den anklagede var tilknyttet. Vidnet afgav blandt andet forklaring om hvordan det foregår når der søges dagpenge via  internettet. Og hun kunne berette at der var et rubrik, hvor man skulle sætte et flueben for NEJ elle JA  om man havde haft indtægter eller beskæftigelse i den periode man søgte om dagpenge for. Og når fluebenet var sat i NEJ kom der ikke flere skemaer op, som skulle udfyldes om indtægter og beskæftigelse. Hun forklarede endvidere, at alle medlemmer som skulle indberette og ansøge havde fået en grundig instruktion i hvordan det skulle   gøres.

Ved ansøgningen om feriedagpenge, havde den anklagede været inde på SID kontoret for at få udfyldt ansøgningen korrekt, og SID afdelingen havde endog kontaktet hovedkontoret for at forhører sig om den anklagede var berettiget til feriedagpenge, og det var han og så blev skemaet på computerne udfyldt i fællesskab med en medarbejder på kontoret forklarede den tiltalte. Og lederen af SID  ville ikke benægtede, at det kunne være foregået på den måde. 

Det har senere for den anklagede, ikke været muligt, med hjælp fra SID kontoret, at finde frem til den medarbejder som hjalp ham  med feriedagpengene. Det blev  oplyst  at der arbejder 5 mand på kontoret, de tre var også  ansat  i 2014 da den anklagede fik lavet ansøgningen om feriedagpenge på kontoret. To var siden gået på pension.

BILAG
Der var en del bilag i sagen, bl.a. opgørelser over indbetalt feriepenge i Norge, hvor alle  er forpligtet til at  betale feriepenge, når de er i beskæftigelse.  Og disse blev fremlagt som bevis på beskæftigelsen i Norge.  Men der kom også et papir på bordet som bekræftede at den  anklagede havde holdt ferie i en 14 dages periode dog uden datoer for perioden. Og  af flere lønsedler fremgik det at den anklagede  ikke havde været fuldtidsbeskæftiget  i en 5 ugers periode  hvor time tallet svingede fra uge til uge fra 12 til 32 timer. Så der var mange løse ender som også blev påpeget af forsvareren  advokat Stig Jørgensen,  under bevisfremlæggelsen. Nogle af bilagene var ikke blevet oversendt  alle parter, så anklageren  måtte flere gange i løbet af sagen en tur i kopirummet for at mangfoldiggøre bilagene.
Det var lidt mere uklart omkring feriepenge udbetalingen, og der blev sået tvivl, af forsvareren advokat Stig Jørgensen om flere fremlagte beviser og ikke mindst tolkningen af dem. 
Dommeren  Niels Deichmann  prøvede flere gange med spørgsmål at skabe klarhed  om beviserne. Men en del  uklarhed stod tilbage.

ANKLAGEREN
Anklageren procederede for  at tiltalte var skyldig i begge anklager  og mente 60 dages betinget fængsel/ samfundstjeneste var en passende sanktion, støttende sig på en  Landsretsdom hvor en tiltalt  havde fået 60 dages fængsel for 40 t.kr  uberettiget udbetaling af kontanthjælp.

FORSVARET
Forsvarsadvokaten Stig Jørgensen, Haderslev  plæderede for frifindelse/ straffri for klienten. Bl.a. med den begrundelse, at den tiltalte hvis han kun blev dømt for arbejdsløshedsdagpengene, ville komme under der grænse hvor det ikke bliver anmeldt fra fagforeningernes side, og dette ville være uretfærdig for den anklagede hvis der i dette tilfælde ville blive udmålt en straf, når andre ikke engang, ville blive anmeldt

DOMMEN
Domsmandsrettens dommer og to domsmænd,  voterede i godt 25 minutter. Og dommen lød på skyldig i   modtagelse  af uberettigede arbejdsløshedsdagpenge. Som skal tilbagebetales.
Og frifindelse for uberettiget modtagelse af Feriedagpenge.

Den anklagede blev dømt straffri, med begrundelsen at beløbet på  godt 18.000 kroner  var under  den grænse, som er på 20X dagpengesatsen,  hvor der normalt sker anmeldelse  fra fagforeningernes side.

Så den tiltalte blev reddet for fængselsstraf på grund af ”intern” beløbsgrænsen for anmeldelse af dagpenge bedrag. Den anklagede modtog dommen. Anklageren vil bruge de kommende 14 dage på at vurderer sagen og afgøre om de anker til næste retsinstans - Landsretten.






Paragraf 289 a, som den anklagede var anklaget efter har følgende ordlyd:
Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der til brug for afgørelser om betaling eller tilbagebetaling af told eller afgifter til eller udbetaling eller tilbagebetaling af tilskud eller støtte fra danske myndigheder eller De Europæiske Fællesskabers institutioner eller andre fællesskabsorganer giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, herunder undlader at opfylde en oplysningspligt af betydning for sagens afgørelse med forsæt til at unddrage sig eller andre betaling eller med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling til sig eller andre.