søndag den 19. november 2017

Trafik støjplaget på 30. år




GRÅSTEN:  En spørger, gjorde ved valgmødet,  lørdag  formiddag, på Gråsten Skole, hvor Erik Lauritzen  (A)  og Ole Stensgård (C ) deltog, forsamlingen opmærksom på trafik-støjproblemet, ved  husene på Sundkobbel i Gråsten. 

Beboerne har kæmpet for at  få en  støjvold eller  anden støjafskærmning  op siden 1987. Planerne var inden kommunesammenlægningen så langt fremme at der endog var lagt 6 millioner til side i Gråsten Kommune til opgaven.  Men en gangtunnel ved Kværs Skole, som blev langt  dyrere end ventet fik sat en stopper, og det blev til en  bane asfalt på Sundkobbel i stedet. Men det har ikke reduceret støjen fra Brovej  den tidligere A 8 tilkørslen til Egernsundbroen,   for beboerne på Sundkobbel.
Boerne på begge sider af Sundkobbel
og ikke mindst de med baghaven lige ud
 til den stærkt trafikerede Brovej har forsøgt
 igennem mange år at få kommunen til at sætte
 støjdæmpende foranstaltninger op ved Brovej
ind imod Sundkobbel.

Når man i rapporter   kan  læse hvor  skadeligt støj er for den menneskelige  organisme,  kan det undre at der ikke bliver gjort noget ved sagen fra Sønderborg Kommunes side. Alle planerne, som var fremme  før kommunesammenlægningen  er blevet makuleret.

Nogen har forsøgt at dæmpe støjen med et plankeværk.
En tysk undersøgelse, som er offentliggjort i 2003  fra det statslige tyske  miljø agentur viser, at mennesker, der bor i nærheden af stærkt trafikerede og larmende veje, har næsten dobbelt så stor risiko, som andre for at få så højt blodtryk, at det skal behandles medicinsk. Især natlig trafikstøj over grænseværdien på 55 decibel (dB) kan give alvorlige helbredsproblemer.  De tyske miljømyndigheder vurderer i undersøgelsen, at støjniveauer i dagtimerne på over 65 dB øger risiko for udvikling af hjertesygdomme og kredsløbslidelser med 20 procent. 

WHO ( Verdens Sundheds Organisation i FN regi)  siger at trafikstøj tillige kan medføre hormonelle påvirkninger, stress og søvnproblemer.
Der findes tillige en dansk undersøgelse,  med titlen Sundhedseffekter af støj på børn som er udgivet af Statens Institut for Folkesundhed. Denne undersøgelse konkluderer  ”allerede ved lave støjniveauer risikerer påvirkning af indlæring, motivation og hukommelse” for børn.



Nogen har forsøgt at dæmpe støjen med et plankeværk.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar