onsdag den 21. september 2016

Kun med kondom





SUNDHED: Netop nu er der fokus på de unge i den landsdækkende kampagne "Kun med kondom".
I år er temaet "Sig det bare", og flere ungdomsuddannelser i Sønderborg får besøg af Ung Til Ung-korpset, som fortæller om kampagnen, dens formål og bl.a. medbringer gratis kondomer.
Temaet henviser naturligvis til, at de unge skal huske at sige til hinanden, at de gerne vil bruge kondom. Ungdomsuddannelserne, der besøger endnu den 21. september kl. 11.30-12: Sønderborg Statsskole og den 22. september kl. 11.20-11.50: Business College Syd

Erik Lorenzen foto Kim Toft Jørgensen
Der er brug for opmærksomhed på prævention blandt unge. De nyeste tal fra Statens Seruminstitut viser en mindre stigning i klamydiaforekomsten blandt unge mellem 15 og 29 år i Sønderborg Kommune. I 2014 var der 20,6 smittede blandt 1000 unge - det var i 2015 steget minimalt til 21 smittede blandt 1000 unge. Også på landsplan er der sket en lille stigning, nemlig fra 24,6 i 2014 til 24,8 i 2015.- Med en ekstra indsats i forbindelse med "Kun med kondom"-kampagnen håber vi, at vi kan bidrage til en positiv udvikling på området. Der er også øget fokus på undervisningen i folkeskolerne, hvor sundhedsplejen fra skoleåret 2016/2017 tilbyder undervisning i 7. kl. og 9. kl. om seksualitet og seksuel sundhed som en del af den øvrige undervisning, siger formand for børne- og uddannelsesudvalget i Sønderborg Kommune , slutter udvalgsformand   Erik Lorenzen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar