Gråsten: Hvad det får af konsekvenser, for Gråsten og brugen af Gråsten Slot, at Prins Henrik (1), nu går på pension, kan der kun gisnes om. Men én kunne være, at kronprins Fidde og Maary, sammen med ungerne, bliver pålagt at opholde sig mere på slottet om sommeren. Da de fleste iagttagere, forudser, at Prins Henrik (1), vil tage permanent ophold på vin slottet i Frankrig, hvor der er bedre adgang til de fugtige sager, de solmodne tomater og andre grønsager som prinsen udover digtningen og skulptureringen sætter stor pris på, at kunne dyrke udendørs. Prinsen beholder i følge STATSMINISTEREN - Lars Tøj og fadbamse, sin 10 % andel af Dronningens apanage, så der bliver ingen smal-hans for prins Henrik (1). Som for mange andre, der går på pension må leve med. Så det bliver en win win situation for Prinsen. Vi kan være glade for her i Gråsten, at vi fik købt et af prinsens værker inden han valgte pensionist tilværelsen.
Læs herunder talen, som HM Dronningen havde sin genvordigheder med at læse op, på grund af kluder med "sammenhæftningen".. så der måtte ind imellem ledes efter den rigtige side... men hæfteklammen var måske sparet væk?
Hendes
Majestæt Dronningens Nytårstale 2015
Et år er ved at rinde ud; i morgen står et nyt for døren.
Vi kan ikke forlade 2015 uden at tænke over, hvad året har
bragt. I januar så vi først det chokerende attentat mod det franske satireblad
i Paris, og godt en måned senere oplevede vi så det dobbelte attentat i
Krudttønden og ved Synagogen i Krystalgade i København. To danskere mistede
livet, og vi sad alle tilbage med chokket og forfærdelsen – terroren var nået
til os. Mine tanker går til de pårørende til begge ofre. Alle følte vi os ramt,
sådan som den store opslutning viste det i dagene og ugerne efter de tragiske
begivenheder.
Men det skulle ikke blive herved. For ikke mange uger siden
ramte terroren igen i Paris med mange døde og sårede til følge. Ikke alene
Europa – men hele Verden har vist sin solidaritet med Frankrig. Terroren er
ikke et europæisk fænomen, den rammer uskyldige mennesker overalt, mennesker,
der blot er i gang med dagligdagens almindelige gøremål.
Også vi føler os ramt, og vi må forstå og besinde os på, at
ingen er en ø, vi er alle en del af et hele.
Vores reaktion må ikke blive til en lammende frygt. Vi skal
indstille os på vore vilkår, som de er, vi må vise agtpågivenhed. Men vi skal
leve vores hverdag med fortrøstning, og med godt mod – ja, med godt humør, for
angst gør os svage.
At der er krig og nød og terror i verden er ikke noget nyt,
det har vi kunnet følge hver dag i aviser og i fjernsynet: Rystende billeder af
andre menneskers ulykke. Alligevel har det hidtil kun berørt os på en sært
uforpligtende måde, indtil vi i år har set nødstedte mennesker og hele familier
desperat søge til Europa og komme også her til vores land i større skarer end i
mands minde.
Mange flygtninge har søgt beskyttelse i Danmark og det er
vores ansvar at hjælpe. Det er en stor opgave, men også et vanskeligt dilemma,
for hvor mange kan vi hjælpe og hvordan hjælper vi bedst? Jeg vil ønske, at det
nye år må blive et godt år for alle, der nu skal finde sig til rette i Danmark.
Jeg vil også benytte denne aften til at sende min hilsen til
de mange, både myndigheder, organisationer og privatpersoner, der yder en stor
og væsentlig indsats for at tage sig af de mennesker, der kommer hertil, og som
løfter de opgaver, som det medfører.
* * *
Andres nød kaster nyt lys over det liv vi lever her i
Danmark. Det er et trygt liv. Der er sammenhæng mellem vore forhåbninger og de
muligheder vi alle har. Hektisk, det er vores tid blevet for mange af os, og
det kan få ”gamle dage” til at tage sig romantiske og ubekymrede ud; men sådan
var det ikke. De fleste mennesker havde en mere barsk hverdag for to-tre
generationer siden. Dengang kunne der nok være grund til bekymring. Vel forstår
vi, at vi ikke kan have en ubekymret tro på fremtiden, men vi skal ikke male
alting sort i sort.
Vi er sundere og raskere end tidligere generationer. Vi lever
længere, vi har mere fritid og flere muligheder for at udnytte den. Vi er kort
sagt meget privilegerede i forhold til Verden i øvrigt. Alligevel kan det
se ud, som om flere bekymrer sig mere om mindre. Spiser vi for meget? Spiser vi
sundt nok? Er brugsvejledningen til at forstå? Kan vi nå at markere os, så at
alle kan følge med i hvor betydningsfulde vi er, hver især? Hvordan skal det gå
os, når vi bliver gamle – og leve længe; dét vil vi gerne. Vi skal lægge mærke
til, at de fleste af os er raskere og mere rørige end vore forældre eller
bedsteforældre var det.
Børnene skal man nok heller ikke være så bekymret for. Vi kan
ikke holde dem i hånden hele tiden. Vi må give dem plads og ikke beskytte dem
så nidkært, at de aldrig får gjort sig nogen erfaringer. Engang fik de lov til
at lege i fred og ro, fri for de voksnes indblanding og med frit spillerum for
fantasien. Sommetider faldt de ned og slog sig, og sommetider kunne det knibe
med at forklare, hvordan bukserne havde fået en flænge eller hvor hårsløjfen
var blevet af. ”Op og stå” sagde man – og de klarede den. Det gav erfaringer,
som man måske helst havde været foruden, men det er en del af livet selv.
Ingen glider ubesværet gennem det hele. Med tiden melder
udfordringerne sig: i skolen, under efteruddannelsen, på den arbejdsplads, hvor
man befinder sig. Det er vigtigt, at man som ung får udfordringer. Nogle står
man igennem, overfor andre må man give køb; men det skal ikke føre til, at man
giver op. Så gælder det om at finde ud af, hvad man så kan.
Vi kan ikke alle det samme. Vi behøver ikke for enhver pris
gøre som alle de andre; men vi skal heller ikke have så travlt med at være
enestående, at det går ud over vores samvær og samfølelse med de andre.
* * *
I år har Prinsgemalen og jeg igen besøgt Grønland. En
fjortendages rejse, som det smukke sommervejr var med til at gøre til endnu et
uforglemmeligt møde med Menneskenes Land. Vi genså mange steder, men oplevede
også bygder, som vi ikke tidligere har besøgt. Overalt blev vi mødt med en
sådan varme, at solen også syntes at stråle, der hvor himlen var overskyet. Vi
siger begge: Tak for i sommer og ønsker hele det grønlandske samfund et godt
nytår.
For Færøerne har det været et godt år. Naturen har været i
sit gavmilde hjørne, og virkelysten og foretagsomheden blandt færingerne er
stor. Prinsgemalen og jeg havde glædet os til vores besøg, som desværre måtte
opgives; men vi sender vores varmeste hilsener og bedste nytårsønsker til alle
på Færøerne, og jeg kan tilføje: På gensyn til sommer!
* * *
Det år, der er gået, har budt på store udfordringer, ikke
mindst for Politiet. Jeg vil gerne takke for indsatsen; den har ikke været uden
omkostninger for såvel den enkelte som for hele styrken. Et godt nytår ønsker
jeg med en varm tak for hvad enhver har ydet.
Jeg sender også min nytårshilsen til alle de danske udsendte,
der gennem året har løst farefulde opgaver rundt om i verden.
De har alle gjort en ærefuld indsats på Danmarks vegne, og
jeg vil sende dem en særlig tak. Specialister fra Beredskabet har assisteret i
Nepal efter de ødelæggende jordskælv. I Vestafrika, hvor ebola-epidemien har
krævet så mange ofre, har danske læger og sygeplejersker ydet en uforfærdet
indsats, så at de berørte lande nu kan håndtere den frygtelige sygdom.
Danmark er sig sit internationale ansvar bevidst, og derfor
har Forsvaret også i år været aktivt flere steder i Verden, hvor det brænder
på. Alle vegne fra hører vi rosende ord om de danske styrkers indsats. Det
gælder såvel Hæren som Søværnet og Flyvevåbnet. Det kan vi godt være stolte af.
Jeg vil gerne takke alle, der har været udsendt.
For alle, både de, der er hjemme og de, der er ude netop nu,
ønsker jeg et godt nytår.
I aften sender jeg også mine hilsener og tanker til alle
danske, hvor i verden de end befinder sig. En tak for deres indsats og et ønske
om et godt nytår for dem selv og deres virke. Jeg sender også mine hilsener til
de danske sydslesvigere. Ligesom det tyske mindretal nord for grænsen er de med
til at gøre vort grænseland til et forbillede for andre grænselande. Jeg ønsker
dem alle et godt nytår.
Jeg kan ikke slutte uden at sige tak, en tak for alt, hvad
Prinsgemalen og jeg og hele vor familie har modtaget af varme og venlighed også
i dette år.
Men jeg vil i aften rette en særlig tak til Prinsgemalen. Min
mand har besluttet, at tiden nu er inde for ham til at ”drosle ned” - til, hvis
jeg må sige det på almindeligt dansk, at gå på pension. Fremover vil
Prinsgemalen derfor kun i meget begrænset omfang tage del i de officielle
arrangementer, som igennem så mange år har været en naturlig del af hans liv.
Det er hans beslutning, jeg forstår den og jeg respekterer den. Jeg er min mand
dybt taknemmelig for al den støtte, hjælp og inspiration, han har givet mig igennem
alle årene. Jeg ser frem til, at jeg fortsat kan varetage mine opgaver, og at
jeg stadig har min mand at støtte mig til, selvom det bliver mindre synligt.
Foran os ligger et nyt år. I nat vender vi endnu et blad:
Hvad venter der os? Vi må se på fremtiden med håb, velvidende, at det nye år
kan bringe os glæder såvel som sorger, udfordringer såvel som lykkelige
stunder.
Jeg ønsker for alle og for vort land, at de lykkelige stunder
må blive de fleste og at vi kan møde udfordringerne med fortrøstning.
Af hjertet: Godt nytår 2016!
GUD BEVARE DANMARK
Ingen kommentarer:
Send en kommentar