søndag den 2. marts 2014

Steen Seierup fra Gråsten vandt en iPad



Steen Seierup fra Gråsten,(foto Sdb. kommune)



Sønderborg vandt i januar Digitaliseringsstyrelsens konkurrence om at blive ”Danmarks digitale højdespringer”. I den forbindelse fik kommunen til opgave at udlodde tre iPad mini blandt alle borgere over 15 år i Sønderborg Kommune, der har en digital postkasse. Borgerservice trak lod, og onsdag fik de tre heldige vindere overrakt deres præmie af borgmester Erik Lauritzen

Gråsten/ Sønderborg:  Steen  Seierup på Felstedvej,  var meget overraskede, da han i sidste uge modtog beskeden om, at han havde vundet én af de tre iPads.

Og de tre vindere blev onsdag modtaget af borgmester Erik Lauritzen på hans kontor, hvor han bød på kaffe og en lille snak om digitalisering, inden præmierne blev overrakt.

- For mig er det naturligt at bruge de digitale medier. Det er lang tid siden, at jeg har tilmeldt mig digital post fra det offentlige. Jeg har også netop meldt flytning digitalt, og skrevet min søn op til skole via den digitale selvbetjening, fortalte Anita.

Doreen Arcega Dilla Frandsen er enig med Anita:

- Jeg modtager næsten ikke noget post på papir mere. Jeg har tilmeldt mig digital post både fra offentlige og private virksomheder. Det er meget nemmere, sagde Doreen.


Fra venstre Doreen Frandsen fra Sønderborg og
Anita Skrydstrup fra Augustenborg (t.h.), fik overrakt
 en iPad Mini af borgmester Erik Lauritzen i midten 
(foto Sdb. Kommune)


Præmierne blev overrakt og borgmesteren ønskede borgerne til lykke:

- Jeg er stolt af, at Sønderborg Kommune har vundet titlen ”Danmarks digitale højdespringer”, og at vi nu har mulighed for at overrække disse flotte præmier til vores borgere. Uden vores borgere, og deres interesse og vilje til digitalisering, havde vi ikke vundet titlen.


Fakta:
Antallet af borgere med en digital postkasse steg i december og januar med over 24 pct. i Sønderborg Kommune.
Den 1. november 2014 skal alle borgere over 15 år i Danmark have en digital postkasse
Den digitale postkasse er gratis og kan oprettes på www.borger.dk