Læserbrev:
Fra 10 til 50 medarbejdere på grund af flytning til
Sønderborg!
Svend Erik Petersen (Foto sdb kommune) Byrådsmedlem |
I et læserbrev i JV den 28. marts hævder Aabenraas
borgmester, at man i Aabenraa da ikke er fremmed over for at aflevere
institutioner til Sønderborg, hvis der er saglige og faglige grunde, der taler
herfor. Således blev institut for grænseforskning flyttet fra Persillegade i
Aabenraa til Syddansk Universitet på Alsion i Sønderborg for nogle år siden.
Borgmesteren (som vist ikke kan komme i tanke om andre eksempler) hævder i den
forbindelse, at der var 25 medarbejdere ved det daværende institut i Aabenraa.
Det korrekte tal er imidlertid ca. 10. Efter flytningen til Sønderborg har
instituttet udviklet sig, så der nu er ca. 50 medarbejdere, dvs professorer,
lektorer, PH.D-stipendiater, videnskabelige assistenter og administrativt
personale. dertil kommer nogle hundrede studerende. Det kunne tjene som
inspiration for bestyrelsen for Sygeplejeskolen.
Svend Erik Petersen
Byrådsmedlem
Mommarkvej 27, Vollerup
6400 Sønderborg